Emil de la Motte

Emil de la Motte

Nedenfor kan du læse mere om, hvad du som handicappet eller bevægelseshæmmet bør oplyse lufthavnen og luftfartsselskabet om inden flyrejsen.

Hvis du har behov for assistance

Har du behov for særlig assistance i lufthavnen eller ombord på flyet, skal du gøre opmærksom på dette allerede ved bestilling af rejsen. 

Det gælder f.eks., hvis du:
 

  • Har behov for hjælp til at komme til og fra flyet
  • Har behov for hjælp til at komme ombord
  • Benytter kørestol
  • Har behov for at medbringe en iltflaske i flyet
  • Medbringer en førerhund
  • Har nedsat syn eller hørelse
  • Lider af en eller anden form for fødevareallergi
      

Hvis du bestiller assistance, bør du på rejsedagen møde op i god tid ved lufthavnens ankomstmødested eller check-in. Personalet kan være behjælpeligt med assistance gennem sikkerhedskontrollen og ud til flyet - enten i kørestol eller i el-bil. Mere information kan fås ved henvendelse til lufthavn og luftfartsselskab.

 

Hvis du medbringer kørestol

Når du bestiller en flyrejse, bør du gøre opmærksom på, at du er kørestolsbruger, da det ikke er alle luftfartsselskaber, der har mulighed for at fragte elektriske kørestole. Du skal desuden opgive kørestolens vægt og størrelse ved bestilling. 

Elektriske kørestole må ikke tages med i flyets kabine, men skal i stedet checkes ind sammen med den øvrige bagage og placeres i flyets lastrum. Læs evt. mere om bagagereglerne for elektronisk udstyr. For at mindske risikoen for skader på kørestolen, er det en god ide at afmontere alle løse dele, inden du overgiver den til luftfartsselskabet. 

Kørestole med tørbatteri og gelebatteri er godkendt til transport i flyets kabine. Men batterikablerne skal kunne kobles af og sættes sammen, så der ikke er nogen strømkreds tilsluttet.

I de fleste lufthavnen er det muligt at låne en gratis kørestol fra check-in til ombordstigning. Mere information kan fås ved henvendelse til lufthavnen.

 

Hvis du medbringer førerhund

Det er vigtigt, at du allerede ved bestilling af flyrejsen oplyser, hvis du rejser med en førerhund. Reglerne for hundeledsagelse er forskellige for de enkelte luftfartsselskaber. Hunden får dog i de fleste tilfælde lov til at rejse med føreren i flykabinen og behøver ikke at sidde i et bur. 

Det koster ikke ekstra at medbringe en førerhund hos et EU-luftfartsselskab, og førerhunden tæller ikke med i den samlede vægt af bagagen. 

Som for alle andre dyretransporter er det ejerens ansvar at undersøge, hvilke regler der gælder i det land, hvortil hunden skal medtages. Derudover skal ejeren undersøge, hvilke vaccinationer hunden skal have på forhånd og hvilke karantæneregler, som er gældende i det pågældende land. Passagerer med ledsagerhund får almindeligvis lov til at gå ind i flyet før de øvrige passagerer.

 
søndag, 25 juni 2017 00:11

Adm. Direktør & amp

Emil de la motte Olsen 

Ejer og adm. direktør  

mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ( få fat i mig personligt)

Tlf 26364546

 

 

 Facebook-profil Min facebookside er kun til privatbrug, der kommer en arbejdsrelateret facebook side. I er velkommen til at skrive til mig på min private

Linkedin profil-mig Min Linkedinside Jeg holder mig opdatering på erhvervslivet, Min CV på Linkedin er hele tiden opdateret.

 
tirsdag, 06 juni 2017 00:04

Helbred og handicap

Cerebral parese er en hjerneskade, og hjerneskaden forværres ikke med alderen. Men dine symptomer ændrer sig, som tiden går. Følgerne af at leve med de funktionsnedsættelser, som hjerneskaden giver, sætter sine spor med alderen. Flere mennesker med cerebral parese får således senfølger af deres handicap. Det er derfor vigtigt, at du får den rette træning og behandling.

Du har nok desværre allerede oplevet, at tilbuddet fra sundhedsvæsnet bliver mere mangelfuldt, efter du er fyldt 18 år. Den tætte kontakt og de faste tjek, du fik i barndommen, er væk. I stedet stilles der nu større krav til, at du selv tager vare på dit handicap og selv er opsøgende. Hiv fat i din praktiserende læge, når du oplever problemer med helbredet. Brug også Spastikerforeningens rådgivning, når du har brug for hjælp til at få bevilliget hjælpemidler, eller når du i det hele taget har spørgsmål til dine rettigheder.

Mindre mobilitet

Selvom du har været gående, kan konsekvenserne af mange år med cerebral parese betyde, at din gangfunktion bliver dårligere. Og det kan være, du en dag vælger at sidde i kørestol. Der kan være flere årsager til, at mange opgiver at stå og gå, når de bliver voksne, men det kan for eksempel skyldes usikkerhed og angst for at falde. Det er værd at bemærke, at mange voksne med cerebral parese føler sig lettede, når de vælger kørestolen eller andre former for ganghjælpemidler, da den sparer dem for at bruge mange kræfter på at gå eller være usikker. Vælger du kørestolen, skal du huske at holde dig i form.

Fysioterapi

Dine muskler er konstant på arbejde, og det giver risiko for senfølger. Derfor er det vigtigt med fysioterapi, der forbedrer eller vedligeholder muskelfunktionerne, så dagligdagen bliver nemmere. Fysioterapi er vigtigt for de fleste mennesker med cerebral parese og udsætter senfølger. I dag er man ret enige om, at jo mere træning desto bedre. Men det er vigtigt, at træningen foregår på dine præmisser og er målrettet dit behov.

Læs mere om senfølger i pjecen Voksen med Handicap

mandag, 05 juni 2017 23:59

Kognitive vanskeligheder

Cerebral parese er ikke alene et fysisk handicap. Cerebral parese giver typisk også problemer med for eksempel koncentration, indlæring, udtrætning og hukommelse – det betegnes kognitive vanskeligheder. De kognitive vanskeligheder er en usynlig del af dit handicap i modsætning til den fysiske del.

Men de kognitive vanskeligheder kan have stor indflydelse på dine muligheder for at deltage i sociale og faglige sammenhænge - og for at få en uddannelse og et arbejde. Det er derfor vigtigt at få overblik over de kognitive vanskeligheder, du har.

Et problem for mange mennesker med cerebral parese er udfordringer med opmærksomhed og koncentration. Det kan betyde, at du taber koncentrationen, lader tankerne vandre, går i stå, eller at du udfører tankespring, som andre ikke kan følge. Det kan være, at du falder i staver, og det virker som om, du ikke hører efter, og du spørger måske ofte om at få gentaget tingene.

Det kan være frustrerende at leve med kognitive vanskeligheder i dagligdagen. Vanskelighederne forsvinder sjældent, men kan ændre sig over tid. Men med den rette støtte og vejledning er der mulighed for, at du kan klare dig på trods af vanskelighederne. En Neuropsykologisk undersøgelse er et godt værktøj til at få overblik over dine kognitive vanskeligheder.

Læs mere om kognitive vanskeligheder

mandag, 05 juni 2017 23:50

Seksualitet og sex

Alle har en seksualitet, og sex er en naturlig og selvfølgelig del af det at være voksen. Det ændrer et handicap ikke ved. Det er en del af det at vokse op, at gå fra barn til voksen, lære om sin seksualitet og om sex. Med et fysisk handicap kan det være en særlig udfordring at lære sin krop at kende. For de fleste begynder nysgerrigheden omkring deres seksualitet som ung og i teenagealderen, men for en del med handicap kan det aldersmæssigt også komme senere. 

Mulighederne for at leve ens seksualitet ud afhænger i høj grad af, hvordan man bor. Bor man hjemme, og har brug for hjælp, er det næppe noget, man involverer sine forældre i. Så må man søge hjælp og råd hos fortrolige venner eller seksualrådgivere. Bor du på et botilbud, vil det typisk være noget, man vil kunne spørge personalet til råds om. De er uddannet til også at kunne håndtere et så personligt emne som seksualitet og sex.

Uvidenhed eller behovet for hjælp betyder desværre, at mange ignorerer deres behov, seksuelle drift og nysgerrighed. Det er usundt. Derfor er det vigtigt at komme i dialog med andre – og få hjælp og vejledning – så du kan få opklaret dine spørgsmål.

Har du hjælpere, kan det være, de skal involveres, og det kan være en god idé at lave nogle retningslinjer for dem, så de ikke behøver stille unødvendige spørgsmål. Det kan også være, du har behov for hjælpemidler/sexlegetøj til at udleve din seksualitet. Typisk vil mange begynde at eksperimentere seksuelt, når de flytter hjemmefra, men det er – som med alle andre – individuelt.

Du kan søge hjælp og rådgivning her:

Seksualvejlederforeningen

Sex & Samfund

I publikationen ’Seksualitet på dagsordenen’ som du kan hente her.

Spørg en seksualvejleder Delamottehandicap rådgivning 

mandag, 05 juni 2017 23:44

Parforhold og familie

For rigtig mange af os er hjemmet og familien det frirum, hvor vi slapper af fra verden udenfor og kan være os selv. En kæreste eller en ægtefælle kan være en stor støtte i livet, og det vil næsten altid være en stor hjælp at kunne tale fortroligt og helt privat med en anden, om de udfordringer dit handicap kan medføre.

At have en kæreste eller ægtefælle indebærer selvfølgelig at være tæt på en person, som accepterer og forstår de vilkår, der er en følge af dit handicap. Har du for eksempel hjælperordning, skal din kæreste selvsagt kunne leve med en ekstra person i hverdagen - ikke bare ved spisebordet og i bilen, men måske endda i dobbeltsengen.

At få børn

Selv om man har cerebral parese kan man selvfølgelig ønske at få børn. Børn giver glæde. Hvis du som kvinde med cerebral parese ønsker at få børn, så er der selvsagt en række forhold omkring din fysik og din krop, som du er nødsaget til at tage hensyn til i forhold til både graviditet og fødsel.

Det er vigtigt at være helt på det rene med, hvad det vil betyde for dit liv og dit handicap at blive gravid og skulle føde – og selvfølgelig også efterfølgende at skulle have en hverdag med små børn. Derfor er det en god idé at tage en grundig snak med din læge, hvis I har planer om at få børn.

mandag, 05 juni 2017 23:39

Mød andre

Mennesker er sociale. Derfor har alle brug netværk, omsorg og kærlighed og vil gerne have en kæreste og gode venner.

Vi ved desværre fra mange forskellige sammenhænge, at et handicap kan være en udfordring i forhold til at møde andre og indgå i relationer. Det kan skyldes, at andre reagerer negativt på ens handicap, eller det kan være, du simpelthen har svært ved at skabe kontakt til andre mennesker.

Arbejdspladser, studier og fritidsinteresser er traditionelt steder, hvor man møder nye mennesker, og hvor du kan engagere dig socialt. Nogle føler sig mere trygge ved at opsøge fællesskaber med andre handicappede.

Her er nogle bud på, hvor du kan engagere dig/møde andre:

CP Ung

Frivillig i SUMH

Spastikerforeningens netværk for voksne

Spastikerforeningens gruppe på Facebook

Datingportaler på nettet.

mandag, 05 juni 2017 23:27

Find et job

Det er et mål for mange unge og voksne med cerebral parese at komme i arbejde. Ligesom alle andre vil de fleste voksne med cerebral parese gerne være en del af arbejdslivet med kollegaer og den frihed, der ligger i at tjene sine egne penge.

Det er vigtigt, at du – uanset jobbets art – er opmærksom på og tager højde for både dine fysiske og kognitive udfordringer. Mange mennesker med cerebral parese har brug for en eller anden form for støtte for at kunne varetage et arbejde. Omfanget af de fysiske udfordringer afhænger i høj grad af tilgængeligheden på den konkrete arbejdsplads. Er du kørestolsbruger, så kan det kræve tilpasninger – og har du andre fysiske problemer, så skal de selvfølgelig løses.

Er dine udfordringer af kognitiv art, så kan det også påvirke dine muligheder på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at du har overblik over dine stærke og svage sider. Hvis du ikke allerede har en neuropsykologisk undersøgelse, så kan det være en god ide at blive testet. Det kan give dig vigtig viden og svar på nogle af de udfordringer, du kan møde i jobbet – og det åbner mulighed for, at arbejdspladsen kan tage de nødvendige individuelle hensyn. Du kan læse mere om neuropsykologisk undersøgelse

Vejen til arbejdsmarkedet kan være mange. Men ofte vil jobcentret i din kommune være involveret. Det vil typisk være vigtigt, at man grundigt gennemgår de udfordringer i jobbet, der følger af ens handicap. Også de kognitive dele af handicappet så man sammen med jobcentermedarbejderen kan vurdere, hvilke af de kompenserende ordninger, der kan være relevant for dig. Det kan for eksempel være fleksjob, isbryderordningen, mentorstøtte, arbejdsmarkedskompenserende ordninger med flere. Læs mere her

Kontakt Delamottehandicap rådgivning

mandag, 05 juni 2017 23:15

Hjælpemidler

Mange børn og voksne med cerebral parese får brug for hjælpemidler af den ene eller anden slags. Formålet med hjælpemidler er at kompensere for funktionsnedsættelsen og dermed give personen med cerebral parese de bedste muligheder for at have et aktivt, socialt liv og for at kunne udøve et erhverv eller uddannelse.

Der findes forskellige typer af hjælpemidler:

Personlige eller kropsbårne hjælpemidler for eksempel ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg, skinner og fodkapsler, kompressionsstrømper, arm- og benproteser m.m.

Det kan også være tale om engangshjælpemidler for eksempel bleer, katetre, diabetes hjælpemidler m.m.

Tekniske hjælpemidler kan være badetaburetter, stokke, rollatorer, kørestole eller mobile lifte m.m.

Personligt tilrettede hjælpemidler betyder, at det pågældende hjælpemiddel tilrettes til den enkelte borger og dennes specifikke funktionsnedsættelse – eksempelvis elektriske og manuelle kørestole.

Forbrugsgoder er produkter, som er fremstillet og forhandles bredt til sædvanligt forbrug overfor den almindelige befolkning. Forbrugsgodet er ikke fremstillet specielt for at afhjælpe en funktionsnedsættelse, men kan afhjælpe en sådan for nogle borgere - det kan for eksempel være en el-scooter eller en to-hjulet cykel med hjælpemotor m.m.

Sektoransvar

Man skal være opmærksom på, at hjælpemidler til for eksempel behandling, i forbindelse med uddannelse eller arbejde bevilges efter anden lovgivning og af andre afdelinger i kommunen end Socialforvaltningen.

Hjælpemidler til behandling bevilges via sygehuset, hjælpemidler til brug under uddannelse bevilges via skolen/uddannelsesinstitutionen og hjælpemidler til arbejde bevilges via jobcentret.

Handicapbiler og særlig indretning/udstyr af bilen (mgl lige en kort uddybning!)

Boligændringer: Særlig indretning af boligen kan komme på tale, hvis det er nødvendigt for at gøre boligen egnet som opholdssted for borgeren. For eksempel opsætning af ramper for at lette tilgængeligheden til og fra boligen, få fjernet dørtrin, sat greb op, indretning af toilet- og baderum, opsætning af loftslifte. Der kan også være tale om tilbygning af boligen, hvis de nuværende pladsforhold ikke er tilstrækkelige i forhold til eksempelvis et barn med mange hjælpemidler.

Boligskift: Hvis boligændringer ikke er tilstrækkelige til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan der i særlige tilfælde ydes hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden egnet bolig.

Du kan læse mere om reglerne for hjælpemidler og forbrugsgoder hos dukh.dk

Søger du et bestemt hjælpemiddel, kan du kigge nærmere på Hjælpemiddelbasen.

Skal du bruge hjælp til at ansøge om et hjælpemiddel, kan du kontakte Delamottehandicap rådgivning.

Læs om lovgivning her.

 

 

mandag, 05 juni 2017 23:04

Hjælp på uddannelsen

Alle har ret til uddannelse. Men for dig, der har cerebral parese, kan der være nogle ekstra udfordringer, som du skal være opmærksom på. Dels den fysiske tilgængelighed på uddannelsesstedet, dels i forhold til de kognitive vanskeligheder, du måske kæmper med.

Den kognitive del af din funktionsnedsættelse kan for eksempel give problemer med at huske, med koncentration, opmærksomhed eller din evne til at planlægge og overskue. Derfor kan det være vigtigt at få en neuropsykologisk undersøgelse, som vil kunne give dig svar på nogle af de udfordringer, du støder på i forhold til den kognitive del af din funktionsnedsættelse. En neuropsykologisk undersøgelse skal du søge om hos din studievejleder – læs mere om neuropsykologisk undersøgelse

Læs mere om kognitive vanskeligheder

Handicaptillæg og SPS

Som studerende med særlige behov har du – udover SU - mulighed for at søge handicaptillæg. Læs mere om det her.

SPS (lov om specialpædagogisk støtte ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser) er en anden støtteordning, der sikrer, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre.

Mulighederne for støtte kan for eksempel være sekretærhjælp, diktafon, ergonomiske hjælpemidler, talegenkendelsesprogrammet Dictus og meget mere. Du skal kontakte SPS-vejlederen på dit uddannelsessted, hvis du mener, du har behov for specialpædagogisk støtte eller hjælpemidler.

Læs mere om SPS på www.spsu.dk

Læs mere om hjælpemidler

Følg os på Facebook

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)