Udskriv denne side

Aflastning og Anbringelse

Aflastning for familier

I kan som familie søge om aflastning vedrørende pasning af jeres barn. Det kan være at jeres barn i en periode skal i aflastning for eksempel i nogle weekender eller hverdage, alt efter hvordan det passer ind i jeres familie. Aflastning kan være hos en familie eller på en døgninstitution. Hvilken type aflastning I kan have brug for, afhænger helt og aldeles af jeres og jeres barns behov.

Aflastning kan gives efter flere bestemmelser i Serviceloven.

Aflastning (både time- og døgnaflastning) der gives af hensyn til den øvrige familie, for eksempel for at få mere tid til søskende, ydes efter § 44 jf. 84.

 

Aflastning for barnet/den unge

Er det dig som barn eller ung, der har behov for aflastning skal timeaflastning iværksættes efter § 41 eller døgnaflastning servicelovens § 52, hvor der skal være gennemført en forudgående § 50-undersøgelse (Børnefagligundersøgelse).

 

Anbringelse udenfor hjemmet

Hvis man som forældre ikke har mulighed for at have sit barn i hjemmet, findes der forskellige tilbud hvor barnet kan bo, for eksempel hos plejefamilier, opholdssteder eller døgntilbud (Servicelovens § 52.3.7). Man skal som udgangspunkt betale delvist for anbringelsen. Beløbet udregnes ud fra indkomsten, der er i visse tilfælde mulighed for nedsættelse.  Man har stadig forældremyndigheden, når barnet bliver anbragt uden for hjemmet.

Senest ændret Torsdag, 20 februar 2020 10:36