Det kan være svært at være anderledes, hvis du helst vil være som alle de andre. Men det vigtigste, du kan gøre, er at lære dig selv at kende og fortælle det til andre. Jo mere du ved om dig selv, og jo før du ser i øjnene, at du har nogle andre behov og vilkår på grund af din hjerneskade, jo lettere er det for resten af verden at forstå dig – og indrette sig efter det.
Det betyder ikke, at du ikke kan være med til de samme ting som de andre, men måske på en anden måde der passer lidt bedre. Det er ikke godt at forsøge at følge med i de andres tempo, fordi du ikke vil indrømme over for dig selv – eller vennerne – at du ikke er helt som dem. Vi er alle forskellige, og du skal lære, hvordan du er anderledes end andre – og formidle det, så dine omgivelser forstår dig og dine behov.
Omverdenens reaktion på dit handicap
Andre mennesker reagerer nogle gange på dig, fordi du stikker ud fra mængden. Tit handler det om uvidenhed og fordomme, og her er du selv en vigtig brik i at skabe forståelse og viden. Måske sidder du i kørestol? Måske har du en hjælper med til festerne? Eller måske er du lidt længere om at skrive en stil? Måske er dit handicap mere usynligt, hvilket gør behovet for viden og oplysning overfor andre endnu større.
Det kan være hårdt altid at blive peget ud som en, der er anderledes, og ofte føler mennesker med en funktionsnedsættelse sig peget ud eller stigmatiseret. Nogle føler, at omgivelserne betragter dem som ’dumme’, fordi de er længere tid om at fortælle en historie eller har svært ved at spise.
Det er vigtigt at holde fast i, at funktionsnedsættelse og intelligens ikke har noget med hinanden at gøre, og derfor må du insistere på, at du har lige så meget ret til at være her som alle andre. Insister på at ekspedienten i en butik taler til dig og ikke din hjælper (og husk at tale med hjælperen om det), indtag din plads og vær den du er – med eller uden handicap.