GRATIS Konsultation

1. Hjælpe dig via. Telefonisk rådgivning?

2. Rådgivning igennem mail?

3. DelamotteHandicap kan komme ud til dig, og kommer igen hvis problemet ikke løses

Vi har naturligvis også afsat tid til dig!

Venligst tøv ikke med at handle.

Din genvej til al viden indenfor landsdækkende handicapservice


Det kommer an på hvad for en opgave du har til DelamotteHandicap.
Måske kommer du ivugennen alle 3 muligheder, hvis du præcis ved hvordan problemet skal håndteres.

Hvis du har spørgsmål til hjemmesiden eller der er noget du ikke forstår så tøv ikke med at kontakte os

Hvis du brænder for noget skal du aldrig give op. Du skal blive ved og blive ved uanset hvor lang tid det tager. Hvis du har den rigtige hjælp ved din side undgår du panik og her på siden kan finde mange af svarene og i øvrigt kontakte os personligt for spørgsmål

Få rådgivning i dag?

ArrowArrow
ArrowArrow
PlayPause
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Shadow
Slider
Emil de la Motte

Emil de la Motte

Tirsdag, 06 juni 2017 00:04

Helbred og handicap

Handicap er en hjerneskade, og hjerneskaden forværres ikke med alderen. Men dine symptomer ændrer sig, som tiden går. Følgerne af at leve med de funktionsnedsættelser, som hjerneskaden giver, sætter sine spor med alderen. Flere mennesker med handicap får således senfølger af deres handicap. Det er derfor vigtigt, at du får den rette træning og behandling.

Du har nok desværre allerede oplevet, at tilbuddet fra sundhedsvæsnet bliver mere mangelfuldt, efter du er fyldt 18 år. Den tætte kontakt og de faste tjek, du fik i barndommen, er væk. I stedet stilles der nu større krav til, at du selv tager vare på dit handicap og selv er opsøgende. Hiv fat i din praktiserende læge, når du oplever problemer med helbredet. Brug også Spastikerforeningens rådgivning, når du har brug for hjælp til at få bevilliget hjælpemidler, eller når du i det hele taget har spørgsmål til dine rettigheder.

Mindre mobilitet

Selvom du har været gående, kan konsekvenserne af mange år med handicap betyde, at din gangfunktion bliver dårligere. Og det kan være, du en dag vælger at sidde i kørestol. Der kan være flere årsager til, at mange opgiver at stå og gå, når de bliver voksne, men det kan for eksempel skyldes usikkerhed og angst for at falde. Det er værd at bemærke, at mange voksne med handicap føler sig lettede, når de vælger kørestolen eller andre former for ganghjælpemidler, da den sparer dem for at bruge mange kræfter på at gå eller være usikker. Vælger du kørestolen, skal du huske at holde dig i form.

Fysioterapi

Dine muskler er konstant på arbejde, og det giver risiko for senfølger. Derfor er det vigtigt med fysioterapi, der forbedrer eller vedligeholder muskelfunktionerne, så dagligdagen bliver nemmere. Fysioterapi er vigtigt for de fleste mennesker med handicap og udsætter senfølger. I dag er man ret enige om, at jo mere træning desto bedre. Men det er vigtigt, at træningen foregår på dine præmisser og er målrettet dit behov.

Læs mere om senfølger i pjecen 'Voksen med cp'.

Mandag, 05 juni 2017 23:59

Kognitive vanskeligheder

Cerebral parese er ikke alene et fysisk handicap. Cerebral parese giver typisk også problemer med for eksempel koncentration, indlæring, udtrætning og hukommelse – det betegnes kognitive vanskeligheder. De kognitive vanskeligheder er en usynlig del af dit handicap i modsætning til den fysiske del.

Men de kognitive vanskeligheder kan have stor indflydelse på dine muligheder for at deltage i sociale og faglige sammenhænge - og for at få en uddannelse og et arbejde. Det er derfor vigtigt at få overblik over de kognitive vanskeligheder, du har.

Et problem for mange mennesker med cerebral parese er udfordringer med opmærksomhed og koncentration. Det kan betyde, at du taber koncentrationen, lader tankerne vandre, går i stå, eller at du udfører tankespring, som andre ikke kan følge. Det kan være, at du falder i staver, og det virker som om, du ikke hører efter, og du spørger måske ofte om at få gentaget tingene.

Det kan være frustrerende at leve med kognitive vanskeligheder i dagligdagen. Vanskelighederne forsvinder sjældent, men kan ændre sig over tid. Men med den rette støtte og vejledning er der mulighed for, at du kan klare dig på trods af vanskelighederne. En Neuropsykologisk undersøgelse er et godt værktøj til at få overblik over dine kognitive vanskeligheder.

Læs mere om kognitive vanskeligheder

Mandag, 05 juni 2017 23:50

Seksualitet og sex

Alle har en seksualitet, og sex er en naturlig og selvfølgelig del af det at være voksen. Det ændrer et handicap ikke ved. Det er en del af det at vokse op, at gå fra barn til voksen, lære om sin seksualitet og om sex. Med et fysisk handicap kan det være en særlig udfordring at lære sin krop at kende. For de fleste begynder nysgerrigheden omkring deres seksualitet som ung og i teenagealderen, men for en del med handicap kan det aldersmæssigt også komme senere. 

Mulighederne for at leve ens seksualitet ud afhænger i høj grad af, hvordan man bor. Bor man hjemme, og har brug for hjælp, er det næppe noget, man involverer sine forældre i. Så må man søge hjælp og råd hos fortrolige venner eller seksualrådgivere. Bor du på et botilbud, vil det typisk være noget, man vil kunne spørge personalet til råds om. De er uddannet til også at kunne håndtere et så personligt emne som seksualitet og sex.

Uvidenhed eller behovet for hjælp betyder desværre, at mange ignorerer deres behov, seksuelle drift og nysgerrighed. Det er usundt. Derfor er det vigtigt at komme i dialog med andre – og få hjælp og vejledning – så du kan få opklaret dine spørgsmål.

Har du hjælpere, kan det være, de skal involveres, og det kan være en god idé at lave nogle retningslinjer for dem, så de ikke behøver stille unødvendige spørgsmål. Det kan også være, du har behov for hjælpemidler/sexlegetøj til at udleve din seksualitet. Typisk vil mange begynde at eksperimentere seksuelt, når de flytter hjemmefra, men det er – som med alle andre – individuelt.

 

Du kan søge hjælp og rådgivning her:

 

Seksualvejlederforeningen

Sex & Samfund

I publikationen ’Seksualitet på dagsordenen’ som du kan hente her.

 

 

Kontakte Delamottehandicap rådgivning

Mandag, 05 juni 2017 23:44

Parforhold og familie

For rigtig mange af os er hjemmet og familien det frirum, hvor vi slapper af fra verden udenfor og kan være os selv. En kæreste eller en ægtefælle kan være en stor støtte i livet, og det vil næsten altid være en stor hjælp at kunne tale fortroligt og helt privat med en anden, om de udfordringer dit handicap kan medføre.

At have en kæreste eller ægtefælle indebærer selvfølgelig at være tæt på en person, som accepterer og forstår de vilkår, der er en følge af dit handicap. Har du for eksempel hjælperordning, skal din kæreste selvsagt kunne leve med en ekstra person i hverdagen - ikke bare ved spisebordet og i bilen, men måske endda i dobbeltsengen.

 

At få børn

Selv om man har cerebral parese kan man selvfølgelig ønske at få børn. Børn giver glæde. Hvis du som kvinde med cerebral parese ønsker at få børn, så er der selvsagt en række forhold omkring din fysik og din krop, som du er nødsaget til at tage hensyn til i forhold til både graviditet og fødsel.

Det er vigtigt at være helt på det rene med, hvad det vil betyde for dit liv og dit handicap at blive gravid og skulle føde – og selvfølgelig også efterfølgende at skulle have en hverdag med små børn. Derfor er det en god idé at tage en grundig snak med din læge, hvis I har planer om at få børn.

Mandag, 05 juni 2017 23:39

Mød andre

Mennesker er sociale. Derfor har alle brug netværk, omsorg og kærlighed og vil gerne have en kæreste og gode venner.

Vi ved desværre fra mange forskellige sammenhænge, at et handicap kan være en udfordring i forhold til at møde andre og indgå i relationer. Det kan skyldes, at andre reagerer negativt på ens handicap, eller det kan være, du simpelthen har svært ved at skabe kontakt til andre mennesker.

Arbejdspladser, studier og fritidsinteresser er traditionelt steder, hvor man møder nye mennesker, og hvor du kan engagere dig socialt. Nogle føler sig mere trygge ved at opsøge fællesskaber med andre handicappede.

 

Datingportaler på nettet

 

Kontakte Delamottehandicap rådgivning 

 

 
Mandag, 05 juni 2017 23:27

Find et job

Det er et mål for mange unge og voksne med cerebral parese at komme i arbejde. Ligesom alle andre vil de fleste voksne med cerebral parese gerne være en del af arbejdslivet med kollegaer og den frihed, der ligger i at tjene sine egne penge. Det er vigtigt, at du – uanset jobbets art – er opmærksom på og tager højde for både dine fysiske og kognitive udfordringer. Mange mennesker med cerebral parese har brug for en eller anden form for støtte for at kunne varetage et arbejde. Omfanget af de fysiske udfordringer afhænger i høj grad af tilgængeligheden på den konkrete arbejdsplads. Er du kørestolsbruger, så kan det kræve tilpasninger – og har du andre fysiske problemer, så skal de selvfølgelig løses.

Er dine udfordringer af kognitiv art, så kan det også påvirke dine muligheder på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at du har overblik over dine stærke og svage sider. Hvis du ikke allerede har en neuropsykologisk undersøgelse, så kan det være en god ide at blive testet. Det kan give dig vigtig viden og svar på nogle af de udfordringer, du kan møde i jobbet – og det åbner mulighed for, at arbejdspladsen kan tage de nødvendige individuelle hensyn. Du kan læse mere om neuropsykologisk undersøgelse

Vejen til arbejdsmarkedet kan være mange. Men ofte vil jobcentret i din kommune være involveret. Det vil typisk være vigtigt, at man grundigt gennemgår de udfordringer i jobbet, der følger af ens handicap. Også de kognitive dele af handicappet så man sammen med jobcentermedarbejderen kan vurdere, hvilke af de kompenserende ordninger, der kan være relevant for dig. Det kan for eksempel være fleksjob, isbryderordningen, mentorstøtte, arbejdsmarkedskompenserende ordninger med flere. Læs mere her

 

Mandag, 05 juni 2017 23:15

Hjælpemidler

Mange børn og voksne med cerebral parese får brug for hjælpemidler af den ene eller anden slags. Formålet med hjælpemidler er at kompensere for funktionsnedsættelsen og dermed give personen med cerebral parese de bedste muligheder for at have et aktivt, socialt liv og for at kunne udøve et erhverv eller uddannelse.

Der findes forskellige typer af hjælpemidler:

Personlige eller kropsbårne hjælpemidler for eksempel ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg, skinner og fodkapsler, kompressionsstrømper, arm- og benproteser m.m.

Det kan også være tale om engangshjælpemidler for eksempel bleer, katetre, diabetes hjælpemidler m.m.

Tekniske hjælpemidler kan være badetaburetter, stokke, rollatorer, kørestole eller mobile lifte m.m.

Personligt tilrettede hjælpemidler betyder, at det pågældende hjælpemiddel tilrettes til den enkelte borger og dennes specifikke funktionsnedsættelse – eksempelvis elektriske og manuelle kørestole.

Forbrugsgoder er produkter, som er fremstillet og forhandles bredt til sædvanligt forbrug overfor den almindelige befolkning. Forbrugsgodet er ikke fremstillet specielt for at afhjælpe en funktionsnedsættelse, men kan afhjælpe en sådan for nogle borgere - det kan for eksempel være en el-scooter eller en to-hjulet cykel med hjælpemotor m.m.

 

Sektoransvar

Man skal være opmærksom på, at hjælpemidler til for eksempel behandling, i forbindelse med uddannelse eller arbejde bevilges efter anden lovgivning og af andre afdelinger i kommunen end Socialforvaltningen.

Hjælpemidler til behandling bevilges via sygehuset, hjælpemidler til brug under uddannelse bevilges via skolen/uddannelsesinstitutionen og hjælpemidler til arbejde bevilges via jobcentret.

Handicapbiler og særlig indretning/udstyr af bilen (mgl lige en kort uddybning!)

Boligændringer: Særlig indretning af boligen kan komme på tale, hvis det er nødvendigt for at gøre boligen egnet som opholdssted for borgeren. For eksempel opsætning af ramper for at lette tilgængeligheden til og fra boligen, få fjernet dørtrin, sat greb op, indretning af toilet- og baderum, opsætning af loftslifte. Der kan også være tale om tilbygning af boligen, hvis de nuværende pladsforhold ikke er tilstrækkelige i forhold til eksempelvis et barn med mange hjælpemidler.

Boligskift: Hvis boligændringer ikke er tilstrækkelige til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan der i særlige tilfælde ydes hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden egnet bolig.

Du kan læse mere om reglerne for hjælpemidler og forbrugsgoder hos dukh.dk

Søger du et bestemt hjælpemiddel, kan du kigge nærmere på Hjælpemiddelbasen.

 

Læs om lovgivning her.

 

Mandag, 05 juni 2017 23:04

Hjælp på uddannelsen

Alle har ret til uddannelse. Men for dig, der har cerebral parese, kan der være nogle ekstra udfordringer, som du skal være opmærksom på. Dels den fysiske tilgængelighed på uddannelsesstedet, dels i forhold til de kognitive vanskeligheder, du måske kæmper med.

Den kognitive del af din funktionsnedsættelse kan for eksempel give problemer med at huske, med koncentration, opmærksomhed eller din evne til at planlægge og overskue. Derfor kan det være vigtigt at få en neuropsykologisk undersøgelse, som vil kunne give dig svar på nogle af de udfordringer, du støder på i forhold til den kognitive del af din funktionsnedsættelse. En neuropsykologisk undersøgelse skal du søge om hos din studievejleder – læs mere om neuropsykologisk undersøgelse

Læs mere om kognitive vanskeligheder

 

Handicaptillæg og SPS

Som studerende med særlige behov har du – udover SU - mulighed for at søge handicaptillæg. Læs mere om det her.

SPS (lov om specialpædagogisk støtte ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser) er en anden støtteordning, der sikrer, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre.

Mulighederne for støtte kan for eksempel være sekretærhjælp, diktafon, ergonomiske hjælpemidler, talegenkendelsesprogrammet Dictus og meget mere. Du skal kontakte SPS-vejlederen på dit uddannelsessted, hvis du mener, du har behov for specialpædagogisk støtte eller hjælpemidler.

 

Læs mere om SPS på www.spsu.dk

Læs mere om hjælpemidler

Mandag, 05 juni 2017 22:33

Merudgifter

Efter Servicelovens § 41 skal kommunen dække de nødvendige merudgifter I kan få ved forsørgelse i hjemmet af jeres barn under 18 år, hvis jeres barns funktionsnedsættelse er indgribende i hverdagen.

Det er en forudsætning, at den merudgift I har, er en konsekvens af jeres barns nedsatte funktionsevne. Bestemmelsen giver således mulighed for at dække de udgifter, som I ikke ville have haft, hvis jeres barn ikke havde haft en nedsat funktionsevne. I skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, I normalt ville have afholdt.

Dækning af merudgifter gives som en fast månedlig ydelse, der beregnes ud fra dokumenterede og sandsynliggjorte merudgifter. Ydelsen er uafhængig af indkomst og er skattefri. Der kan ikke ydes dækning af merudgifter, hvis de samlede merudgifter er mindre end 4.656 kr. for et år (2016).

Merudgifter kan for eksempel være ekstra udgifter til kost og diætpræparater, medicin, transport, handicaprettede kurser til jer forældre og andre pårørende, beklædning og fodtøj, hospitalsophold, vask og personlig hygiejne. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, for eksempel til et kursus eller merudgifter til en ferie, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb.

Merudgiftsydelsen er ikke en tidsbegrænset ydelse, som forudsætter en fornyet ansøgning. Kommunen kan fastsætte en opfølgningsdato, hvilket ikke er det samme som en udløbsdato. Kommunen må altså ikke tidsbegrænse ydelsen.

 

Mandag, 05 juni 2017 22:16

Kognitive vanskeligheder

Når du bliver ældre, kan du risikere at opleve flere smerter. Og det kan afstedkomme (flere) kognitive vanskeligheder. Det kan være, at du får sværere ved at koncentrere dig, at du bliver mere lydfølsom og deraf hurtigere træt. Måske føler du dig stresset, eller at du ikke kan overkomme så meget som tidligere.

Det kan være helt normale reaktioner på, at du fysisk skal bruge flere kræfter på at passe dit arbejde, lave mad eller træne. Tal med din læge og undersøg muligheden for at få en Neuropsykologisk undersøgelse, så du får klarlagt, hvilke hensyn der skal tages til dig i hverdagen.

Det kan være, du for eksempel kan få personlig assistance på arbejdet, eller du kan få tilknyttet en hjemmevejleder. Der er løsninger alt efter, hvor du oplever et øget funktionstab, og som du derfor har brug for hjælp til.

Læs mere om kognitive vanskeligheder