Delamotte Handicap

I hele landet er der oprettet dagcentre, som du har mulighed for at blive visiteret til af din kommune. Et dagcenter er et aktivitetstilbud i dagtimerne for pensionister med behov for støtte og kontakt med andre. Formålet er at yde en forebyggende og aktiverende indsats.

I et dagcenter er der således tilbud om, at du kan deltage i både fælles og individuelle aktiviteter, og medarbejderne sikrer, at alle får den fornødne hjælp. Ofte er dagen i et dagcenter struktureret sådan, at der er mulighed for samvær og fællesskab med mange udfoldelsesmuligheder.

Aktiviteterne er seriøse og har et højt fagligt niveau, men samtidig lægges der også op til, at deltagerne tager medansvar og er med til at præge dagcentrets udvikling.

Alt afhængig af hvad du bliver visiteret til, har du mulighed for at komme på faste dage ­- en til flere gange om ugen. Som regel er deltagelsen i dagcentrets aktiviteter forbundet med en mindre egenbetaling, og ofte vil der være mulighed for kørsel, hvis du ikke kan transportere dig selv.

Aktiviteterne i et dagcenter kan for eksempel være: Musik og sang, gymnastik, bevægelse og dans, udflugter og besøg på museer og udstillinger og ferieture.

Vi har alle brug for at være i kontakt med andre mennesker. Og selv om du måske synes, at det er blevet krævende at gå ud eller at have besøg, så opgiv ikke. Find ud af, hvilken hjælp du har brug for, så du kan fortsætte dit sociale liv som tidligere. Måske skal du have hjælp til kørsel, skal følges eller du skal have et hjælpemiddel - måske en kørestol?

Det kan også være, du oplever en ensomhed, du ikke tidligere har kendt til. Når vi bliver ældre, forsvinder nogle venner, enten fordi venskabet glider ud eller måske på grund af sygdom og død. På den måde kan det være hårdt at ældes. At sidde alene tilbage uden de venner eller den omgangskreds, man havde før.

Men dette er fælles for alle mennesker, der bliver ældre, ikke kun for mennesker med cerebral parese. Der findes frivillige organisationer, der har flere tilbud, hvor du kan søge nye venskaber, eller hvor du kan være aktiv til deres arrangementer. Det er vigtigt, at du på trods af din funktionsnedsættelse opsøger andre og kommer ud blandt andre mennesker.

Spastikerforeningens kredse står for medlemsarrangementer – kontakt Din kommunerne mm eller se en fælles oversigt over arrangementer.

Ældresagen har rejser for mennesker med funktionsnedsættelse og flere fora og klubber, hvor man kan mødes med andre.

Kontakt Delamottehandicap rådgivning 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at slitage og udtrætning kan få stor betydning for dig med alderen. Personer med cerebral parese/handicap har et større energiforbrug end andre mennesker, og det fører naturligvis til øget træthed. Trætheden bliver mere udtalt med alderen, og den mentale udtrætning kan opstå i sociale sammenhænge, foran computeren, ved læsning, ved skrivning etc.

Bor du i bofællesskab/bosted er det vigtigt, at personalet er klar over, at du kan være udtrættet, og at du for eksempel ikke husker så godt.

I forhold til ægtefælle og venner er det også vigtigt at fortælle dem, at du har det godt, men at du kan være træt, have svært ved at huske, har brug for hvile. Det kan hjælpe til at undgå misforståelser.

Når du bliver ældre, kan du risikere at opleve flere smerter. Og det kan afstedkomme (flere) kognitive vanskeligheder. Det kan være, at du får sværere ved at koncentrere dig, at du bliver mere lydfølsom og deraf hurtigere træt. Måske føler du dig stresset, eller at du ikke kan overkomme så meget som tidligere.

Det kan være helt normale reaktioner på, at du fysisk skal bruge flere kræfter på at passe dit arbejde, lave mad eller træne. Tal med din læge og undersøg muligheden for at få en Neuropsykologisk undersøgelse, så du får klarlagt, hvilke hensyn der skal tages til dig i hverdagen.

Det kan være, du for eksempel kan få personlig assistance på arbejdet, eller du kan få tilknyttet en hjemmevejleder. Der er løsninger alt efter, hvor du oplever et øget funktionstab, og som du derfor har brug for hjælp til.

Læs mere om kognitive vanskeligheder

Her på siderne kan du læse om nogle af de udfordringer, der helt relevant presser sig på, når man har cerebral parese/handicap og runder de 50 år. Vi kalder siden ”Ældre med cerebral parese eller handicap” velvidende, at mennesker på 50+ ikke nødvendigvis oplever sig som ældre. Men mennesker med cerebral parese oplever ofte, at almindelige aldringsprocesser sætter ind i en tidligere alder end hos personer, der ikke har cerebral parese/handicap.

Hvad kan du læse mere eller du kan blive klogere og det.

• 50+ med cerebral parese
• Kognitive vanskeligheder
• Aldringsproblematikker
• Det sociale liv
• Dagcentre
• Din økonomiske situation ændrer sig
• Omsorgstandpleje       

Cerebral parese/handicap er ikke alene et fysisk handicap. Cerebral parese giver typisk også problemer med for eksempel koncentration, indlæring, udtrætning og hukommelse – det betegnes kognitive vanskeligheder. De kognitive vanskeligheder er en usynlig del af dit handicap i modsætning til den fysiske del.

Men de kognitive vanskeligheder kan have stor indflydelse på dine muligheder for at deltage i sociale og faglige sammenhænge - og for at få en uddannelse og et arbejde. Det er derfor vigtigt at få overblik over de kognitive vanskeligheder, du har.

Et problem for mange mennesker med handicap er udfordringer med opmærksomhed og koncentration. Det kan betyde, at du taber koncentrationen, lader tankerne vandre, går i stå, eller at du udfører tankespring, som andre ikke kan følge. Det kan være, at du falder i staver, og det virker som om, du ikke hører efter, og du spørger måske ofte om at få gentaget tingene.

Det kan være frustrerende at leve med kognitive vanskeligheder i dagligdagen. Vanskelighederne forsvinder sjældent, men kan ændre sig over tid. Men med den rette støtte og vejledning er der mulighed for, at du kan klare dig på trods af vanskelighederne. En neuropsykologisk undersøgelse er et godt værktøj til at få overblik over dine kognitive vanskeligheder.

Læs mere om kognitive vanskeligheder her.

Læs pjece om kognitive vanskeligheder her.

Handicap er en hjerneskade, og hjerneskaden forværres ikke med alderen. Men dine symptomer ændrer sig, som tiden går. Følgerne af at leve med de funktionsnedsættelser, som hjerneskaden giver, sætter sine spor med alderen. Flere mennesker med handicap får således senfølger af deres handicap. Det er derfor vigtigt, at du får den rette træning og behandling.

Du har nok desværre allerede oplevet, at tilbuddet fra sundhedsvæsnet bliver mere mangelfuldt, efter du er fyldt 18 år. Den tætte kontakt og de faste tjek, du fik i barndommen, er væk. I stedet stilles der nu større krav til, at du selv tager vare på dit handicap og selv er opsøgende. Hiv fat i din praktiserende læge, når du oplever problemer med helbredet. Brug også Spastikerforeningens rådgivning, når du har brug for hjælp til at få bevilliget hjælpemidler, eller når du i det hele taget har spørgsmål til dine rettigheder.

Mindre mobilitet

Selvom du har været gående, kan konsekvenserne af mange år med handicap betyde, at din gangfunktion bliver dårligere. Og det kan være, du en dag vælger at sidde i kørestol. Der kan være flere årsager til, at mange opgiver at stå og gå, når de bliver voksne, men det kan for eksempel skyldes usikkerhed og angst for at falde. Det er værd at bemærke, at mange voksne med handicap føler sig lettede, når de vælger kørestolen eller andre former for ganghjælpemidler, da den sparer dem for at bruge mange kræfter på at gå eller være usikker. Vælger du kørestolen, skal du huske at holde dig i form.

Fysioterapi

Dine muskler er konstant på arbejde, og det giver risiko for senfølger. Derfor er det vigtigt med fysioterapi, der forbedrer eller vedligeholder muskelfunktionerne, så dagligdagen bliver nemmere. Fysioterapi er vigtigt for de fleste mennesker med handicap og udsætter senfølger. I dag er man ret enige om, at jo mere træning desto bedre. Men det er vigtigt, at træningen foregår på dine præmisser og er målrettet dit behov.

Læs mere om senfølger i pjecen 'Voksen med cp'.

Alle har en seksualitet, og sex er en naturlig og selvfølgelig del af det at være voksen. Det ændrer et handicap ikke ved. Det er en del af det at vokse op, at gå fra barn til voksen, lære om sin seksualitet og om sex. Med et fysisk handicap kan det være en særlig udfordring at lære sin krop at kende. For de fleste begynder nysgerrigheden omkring deres seksualitet som ung og i teenagealderen, men for en del med handicap kan det aldersmæssigt også komme senere. 

Mulighederne for at leve ens seksualitet ud afhænger i høj grad af, hvordan man bor. Bor man hjemme, og har brug for hjælp, er det næppe noget, man involverer sine forældre i. Så må man søge hjælp og råd hos fortrolige venner eller seksualrådgivere. Bor du på et botilbud, vil det typisk være noget, man vil kunne spørge personalet til råds om. De er uddannet til også at kunne håndtere et så personligt emne som seksualitet og sex.

Uvidenhed eller behovet for hjælp betyder desværre, at mange ignorerer deres behov, seksuelle drift og nysgerrighed. Det er usundt. Derfor er det vigtigt at komme i dialog med andre – og få hjælp og vejledning – så du kan få opklaret dine spørgsmål.

Har du hjælpere, kan det være, de skal involveres, og det kan være en god idé at lave nogle retningslinjer for dem, så de ikke behøver stille unødvendige spørgsmål. Det kan også være, du har behov for hjælpemidler/sexlegetøj til at udleve din seksualitet. Typisk vil mange begynde at eksperimentere seksuelt, når de flytter hjemmefra, men det er – som med alle andre – individuelt.

Du kan søge hjælp og rådgivning her:

Seksualvejlederforeningen

Sex & Samfund

I publikationen ’Seksualitet på dagsordenen’ som du kan hente her.

Spørg en seksualvejleder i Spastikerforeningens netrådgivning.

For rigtig mange af os er hjemmet og familien det frirum, hvor vi slapper af fra verden udenfor og kan være os selv. En kæreste eller en ægtefælle kan være en stor støtte i livet, og det vil næsten altid være en stor hjælp at kunne tale fortroligt og helt privat med en anden, om de udfordringer dit handicap kan medføre.

At have en kæreste eller ægtefælle indebærer selvfølgelig at være tæt på en person, som accepterer og forstår de vilkår, der er en følge af dit handicap. Har du for eksempel hjælperordning, skal din kæreste selvsagt kunne leve med en ekstra person i hverdagen - ikke bare ved spisebordet og i bilen, men måske endda i dobbeltsengen.

At få børn

Selv om man har cerebral parese kan man selvfølgelig ønske at få børn. Børn giver glæde. Hvis du som kvinde med cerebral parese ønsker at få børn, så er der selvsagt en række forhold omkring din fysik og din krop, som du er nødsaget til at tage hensyn til i forhold til både graviditet og fødsel.

Det er vigtigt at være helt på det rene med, hvad det vil betyde for dit liv og dit handicap at blive gravid og skulle føde – og selvfølgelig også efterfølgende at skulle have en hverdag med små børn. Derfor er det en god idé at tage en grundig snak med din læge, hvis I har planer om at få børn.

Mennesker er sociale. Derfor har alle brug netværk, omsorg og kærlighed og vil gerne have en kæreste og gode venner.

Vi ved desværre fra mange forskellige sammenhænge, at et handicap kan være en udfordring i forhold til at møde andre og indgå i relationer. Det kan skyldes, at andre reagerer negativt på ens handicap, eller det kan være, du simpelthen har svært ved at skabe kontakt til andre mennesker.

Arbejdspladser, studier og fritidsinteresser er traditionelt steder, hvor man møder nye mennesker, og hvor du kan engagere dig socialt. Nogle føler sig mere trygge ved at opsøge fællesskaber med andre handicappede.

Her er nogle bud på, hvor du kan engagere dig/møde andre:

CP Ung

Frivillig i SUMH

Spastikerforeningens netværk for voksne

Spastikerforeningens gruppe på Facebook

Datingportaler på nettet.