Udstedelse af nye ledsagekort og få ansøgning.
De gamle DSB Ledsagerkort og Børneledsagerkort bliver ikke længere fornyet, og alle skal derfor søge om at komme med i den nye ledsageordning grundet ændringer i optagelseskriterierne.Ledsagekortet udstedes til personer med handicap, der har behov for en ledsager til at færdes i det offentlige rum. Kortet dokumenterer kortindehaverens behov for at have en ledsager med i fx bus, tog, metro, museum, teater eller lign.
Ledsagebehovet retter sig mod alle uanset alder og kan være begrundet i både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Ved ansøgning om ledsagekort skal behovet for at have en ledsager dokumenteres enten via en lægeerklæring eller ved, at man i forvejen er visiteret til en af følgende ydelser:
Er man omfattet af et af de nævnte kriterier, vil bevillingen til denne ydelse udgøre en tilstrækkelig dokumentation, når der ansøges om ledsagekort. Opfylder man ikke nogle af ovenstående punkter, skal egen læge udfylde erklæringen på bagsiden af ansøgningsskemaet (side 2), hvorefter det sendes ind til os –
Ligger du inde med speciallægeerklæringer, der dokumenterer dit behov for en ledsager, sendes disse ind til os sammen med ansøgningen i stedet for oplysninger fra egen læge. Er oplysningerne i speciallægeerklæringen ikke fyldestgørende nok, vil opfølgende spørgsmål og krav til en ny lægeerklæring kunne forekomme.
Medlemmer af Dansk Blindesamfund skal rette henvendelse til Dansk Blindesamfund.
Det er ikke muligt at forny de gamle DSB ledsagerkort og Børneledsagerkort. Søg derfor om et nyt ledsagekort, hvis det gamle er udløbet.
Gratis medtagelse af ledsager til kulturelle engagementer
Ledsagekortet giver dig mulighed for flere steder at medtage din ledsager gratis. Dette gælder på en række kulturinstitutioner som fx teatre og museer, til kulturelle arrangementer, i forlystelsesparker og zoologiske haver.
Tryk her for at se listen over de steder vi er bekendte med, at ledsagekortet kan benyttes
Rabat på offentlig transport til indehaver af ledsagekortet og ledsagerLedsagekortet giver personer, der er fyldt 13 år rabat på alle bus- og togrejser hos selskaber, der udfører offentlig servicetrafik. Både indehaver af ledsagekortet og en eventuel ledsager rejser på hver sin børnebillet. Ordningen gælder kun ved køb af en enkeltbillet til børnetakst. Rabatten opnås derfor ikke ved køb af klippekort eller månedskort. Det er dog muligt at få et Handicap Rejsekort, hvor der ydes rabat, hvis man rejser uden for myldretiden. Du kan bestille det og læse mere om det på www.rejsekort.dk.
Rabatten opnås ved rejse med et af følgende selskaber: NT, Midttrafik, Sydtrafik, FynBus, Movia, Bat, Arriva-tog, Abildschou linje 888, alle lokalbusser, DSB S-tog, DSB Ørresund og Metroselskabet.
Du har ved rejse med ovenstående selskaber mulighed for at benytte togoperatørernes Handicapservice, hvor du bl.a. kan få hjælp til ind- og udstigning.
Tryk her for at læse mere om togoperatørens Handicapservice
Klage
Ønsker du at klage over et eventuelt afslag på ledsagekort, skal klagen sendes til følgende adresse og mærk kuverten ”Klagenævnet”
Parkeringskort giver mulighed for at parkere på et offentligt område i længere tid og flere steder, end andre bilister må. På private parkeringspladser. Fx ved et indkøbscenter, gælder andre regler. Parkeringskortet er personligt og udstedes til såvel børn som voksne med handicap. Kortet skal ligge synligt i forruden på bilen.
Hvad er parkeringskort?
Parkeringspladser afmærket med et kørestolssymbol er reserveret til handicappede bilister. For at benytte disse parkeringspladser, skal man have et handicapparkeringskort liggende synligt i forrude.
Hvem kan få et parkeringskort?
Kortet udstedes efter ansøgning til personer, der opfylder et eller flere af følgende punkter.
Parkeringskort
Hvad er parkeringskort?
Parkeringspladser afmærket med et kørestolssymbol er reserveret til handicappede bilister. For at benytte disse parkeringspladser, skal man have et handicapparkeringskort liggende synligt i forruden.
Hvem kan få et parkeringskort?
Kortet udstedes efter ansøgning til personer, der opfylder et eller flere af følgende punkter:
Ledsagekort
Hvem kan få et ledsagekort?
Ledsagekortet udstedes til personer med handicap, der har behov for en ledsager til at færdes i det offentlige rum. Kortet dokumenterer kortindehaverens behov for at have en ledsager med i fx bus, tog, metro, museum, teater eller lign.
Brobizz
Hvem kan få rabatten?
For at komme med i Storebælt Handicap, skal du (eller én i husstanden), være i besiddelse af et Handicap Parkeringskort
Handicaptoilet udland
Nøgle til toiletter i Tyskland, Østrig og Schweiz?
Har du behov for at benytte handicaptoiletterne i Tyskland, Østrig og Schweiz, kan du købe en Europanøgle.
Forskellen på dit handicap når du er under 18 år eller over 18 år Hvorfor det er nemmere at være handicappet når man er under 18 år.
Når man ikke er myndig, følger læge og kommune dig på en nemmere måde.Og det gør det lettere når man f.eks søger og skal have noget igennem. Alt fra fysioterapeuter, ergoterapeuter osv. Forældrene kan søge på vegne af den handicappede
Der er brug for at søge om mange ting i den alder. Der er alle mulige hjælpemidler til bruger eller hjælp til en voksen. når du fylder 18 år, så forsvinder meget af den hjælp du har fået før du blev myndig.
Nu står du på egne ben.
(Jeg ved godt det lyder meget hårdt, men sådan hænger samfundet sammen)
Ansættelses guide
Hvad kan/vil jeg informere om? · Hvem er jeg · Hvad er mit handicap · Mine aktiviteter og interesser · Hvad forventer jeg konkret at en assistent? (fx vedr. Mobiltelefonen tidspræcision, normer for rengøring, m.m) · Hvad ønsker jeg mig ift. Relationen (personligt, socialt, m.m) |
TIP: · Lav en interview-guide (se senere) · Kend dig selv (fx Hvem er du, hvilke værdier har du, hjælpebehov har du og hvilke type assistent type du bedst med trives du bedst med) · Overvej Rip, Rap og Rup effekten (om du vil ansætte assistenter der ligner dig og/eller hinanden)
Husk at det er dig, der skal have svar på dine spørgsmål – der er altså ansøgeren, der skal tale |
Interview-guide Disposition for samtalens forløb (de 4-5 punkter du gerne vil nå i samtalen, fortæller du til ansøgeren) Hvad skal jeg informere om (se i rammerne ovenfor) Hvad vil/ skal jeg vide om ansøgeren |
Hvad skal jeg informere om (ifølge Ansættelsesbevisloven) Følgende forhold oplyse af arbejdsgiver, som borger i egen hjem/lejlighed
· Lønforhold ltakster, udbetalingstidspunkt,rettighederved sygdom og ferie) · Formalier i ansættelsen (timetal samt eventuelt afuigelse, opsigelsesvarsler, prøvetid og væsentlige vilkår) · Arbejdsgiver/leder-forholdet · Arbejdsmiljø (om hjælpemidler, forflytning mv.) · Tavshedspligt (den juridiske) Følgende forhold oplyses Følgende forhold oplyses af arbejdsler, som er dig: · Arbejdsbeskrivels (opgaver hos dig) o Personlig hjælp (fx bad, påklædning, spisning) o Personlig hjælp (fx rengøring, tøjvask) o Ledsagelse (fx til div. Aktiviteter, hjem i weekemds) · Vagternes placering Vagternes placering. Tavshedspligt (dine specielle ønsker hertil)
|
Ansæt til sidst den/de rigtig(e) assistent(er)
· Sorter og gør dig færdig med de assistenter, som ikke er gode for dig · Vurder de øvrige ansøgere ud fra dine ønsker og behov · Vurder de øvrige ansøgere ud fra din fornemmelse/intuition · Giv evt. ansøgerne en talværdi
· Giv den/de assistenter besked, som du har prioriteret højest, inden du · Glæd dig til det nye samarbejde(dine assistenter er forventningsfulde og samarbejdsvillige, selvom du kan synes, det kan være svært at skulle lære nye assistenter at kende)
|
Til samtale
Så er det borgers tur til at fortælle lidt om sig selv og de opgaver det måtte være i forbindelse med jobbet.
Typiske arbejdsopgaver:
- Praktiske opgaver eks. indkøb, rengøring og tøjvask
- Personlig pleje
- Deltage i borgers aktiviteter
- Kørsel
- Andet
Hvis ansøgeren ikke har flere spørgsmål, kan samtalen afsluttes og ansøgeren informeres om, at han/hun vil blive kontaktet inden for den nærmeste fremtid mhp. videre forløb.
Guide til den gode ansættelsessamtale
1. Byd velkommen. Tilbyd evt. en kop kaffe/the/vand
2. Bed ansøger fortælle lidt om sig selv – hvad får han/hun tiden til at gå med i sin fritid og interesse/interesseret ovs.
3. Spørg ind til ansøgers erfaringer som hjælper
4. Spørg ansøger om hvorfor han/hun søger dette job
5. Spørg ansøger hvad der gør ham/hende glad ved at gå på job
6. Spørg ansøger hvad der motiverer ham/hende på jobbet.
7. Spørg ansøger hvad der demotiverer ham/hende på jobbet
8. Spørg ansøger hvad der er hans/hendes stærkeste side, hvad kan ansøger bidrage med?
9. Spørg ansøger hvad der er hans/hendes største svaghed?
10. Spørg ansøger hvad hans/hendes tidligere kollegaer ville sig om dem
11. Spørg ansøger om hvordan han/hun har det med, at arbejde alene i mange timer
12. Bed ansøger om at fortælle, hvorfor du skal ansætte ham/hende
Her er alle regioner i danmark
Du klikker på region, så finder du din region og komune og meget mere.
Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Fredensborg, Frederiksbeg, Frederikssund, Furesø/Farum, Gentofte, Glostrup, Rødovre, Høje Taastrup, Rødovre, Ishøj, Hvidovre, Bomholms, Herlev, Tårnby, Rudersdal, Gladsax, Gentoften, Helsingør, Hillerød, København.
Greve, Roskilde, Rinsted, Sorø, Slagelse, Kalundborg, Højby – Odsherred, Køge, Faxe, Næstved, Vordingborg. Nykøbing Falser – Guldborgsund.
Kerteminde, Nordfyns, Middelfart, Assens, Svendborg, Ringsted, Nyborg, Rudkøbing, Haderslev, Aabenraa, Sønderbor, Ribe –Esbjerg, Fredericia.
Aalborg, Jammerbugt, Støvring, Aars, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Thisted, Morsø, Hobro
Før samtale
1. Først skal du vide hvad du vil kigger efter?
2. Hvad kan/vil jeg informere om?
a. Hvem er jeg
b. Hvad er mit handicap
c. Hvad forventer jeg konkret af en assistent
d. Hvad ønsker jeg mig ift. Relationen
Guide til den gode ansættelsessamtale
1. Byd velkommen. Tilbyd evt. en kop kaffe/the/vand
2. Bed ansøger fortælle lidt om sig selv – hvad får han/hun tiden til at gå med i sin fritid, interesser, osv.
3. Spørg ind til ansøgers erfaringer som hjælper
4. Spørg ansøger om hvorfor han/hun søger dette job
5. Spørg ansøger hvad der gør ham/hende glad ved at gå på job
6. Spørg ansøger hvad der motiverer ham/hende på jobbet.
7. Spørg ansøger hvad der demotiverer ham/hende på jobbet
8. Spørg ansøger hvad der er hans/hendes stærkeste side, Hvad kan ansøger bidrage med?
9. Spørg ansøger hvad der er hans/hendes største svaghed?
10. Spørg ansøger hvad hans/hendes tidligere kollegaer ville sig om dem
11. Spørg ansøger om hvordan han/hun har det med, at arbejde alene i mange timer
12. Bed ansøger om at fortælle, hvorfor du skal ansætte ham/hende
Så er det borgers tur til at fortælle lidt om sig selv og de opgaver det måtte være i forbindelse med jobbet.
Typiske arbejdsopgaver:
- Praktiske opgaver eks. indkøb, rengøring og tøjvask
- Personlig pleje
- Deltage i borgers aktiviteter
- Kørsel
- Andet
Hvis ansøgeren ikke har flere spørgsmål, kan samtalen afsluttes og ansøgeren informeres om, at han/hun vil blive kontaktet inden for den nærmeste fremtid mhp. videre forløb.
Oversigt over færingforløb i Borger-program |
|
Nr. |
Læringsforløb |
Rekruttering og oplæring af asststent |
|
1 |
Annoncering |
2 |
Ansættelsesamtale |
3 |
Arbejdsbeskrivelse |
4 |
Oplæring |
Personalejura kommunikation |
|
5 |
APV - Arbejdspladsvurdering |
6 |
MUS - Medarderamtalen/forberedelsesskema |
7 |
Personalemøde |
8 |
Opsigelse |
Parsonalejura - praktiske vilkår og rettigheder |
|
9.A |
Arbejdsmiljø |
9.B |
Forflytning |
10 |
Tavshedspligt |
11 |
Ferie og freidage |
12 |
Sygdom og Barsel |
13 |
Overenskomst |
14 |
Ansættelseskontrakt |
15 |
Barsel |
16 |
Pauser |
17 |
Betalingsforhold mht kost. Forbrug, rejser |
Ledelse - teori og værktøj |
|
18 |
Ledelse |
19 |
Lederopgeaver |
20 |
Ledelsesværdier (omgangsformer, kemi grænser) |
21 |
Overdragelse af arbejdsgiveranvar |
22 |
Roller og relationer i forhold til hjælpe-personer |
23 |
Myndighed og værdighed |
24 |
Solidariter |
Praktisk tilrettelæggelse af hverdag |
|
25 |
Vagtplan, arebejdsdeling og bevilling |
26 |
Holde styr på aftaler og planlægning |
27 |
Fritidsaikitvtieter |
28.A |
Rengøring |
28.B |
Tøjvask |
28.C |
Madlavning |
28.D |
Indkøb |
29 |
Praktisk tilrettelæggelse af personlig pleje |
30 |
Kompenserende hjælpemidler |
31 |
Ledsagekort og handicapskilt |
32 |
Hjælper med på ferie |
Kommunikationforståelse |
|
33 |
Receptionsmodal afsender og modtager |
34 |
Kommunikationstrkant |
Konfliktforståelse og analyse |
|
35 |
Konfliktforståelse og løsning overordnet |
36 |
Konflikttrappen |
37 |
De 3 positioner Transaktionsanlyse |
Konflikthåndtering |
|
38 |
Følelseshåndtering/kompas |
39 |
Mentalisering |
40 |
Anerkendende kommunikation Girafsprog |
41 |
Anerkendende kommunikation den motiverende samtale Aktiv lytning Assertion |
Samfundsindsigt |
|
42 |
Borger.dk |
43 |
Post, mail, telefon og sms |
44 |
BPA og Servicerloven |
Egenindsig |
|
45 |
Handincapfortstse |
46 |
Kognitive udfordringer og strategier til at afhjælpe problemer med at huskt, planlægge og tage initiativ. |
47 |
Egenomsorg: Sår kateter hygiejne |
48 |
Seksualitet |
49 |
Omgangformer |
|
|
Jaunar 2010 blev hjælperordningerne erstatter af BPA (Borgerstyret Personlig Assistanceordning) Ved at kalde den borgerstyret sætte der fokus på og præciseres borgerens medbestemmelse i ordningen i overensstemmelse med formålet i handicapkonventionen.Du skal, uanset din funktionsnedsættelse, som minimum kunne fungere som arbejdsleder for dine hjælpere for at få en BPA-ordning.Kan du ikke selv være arbejdsleder, kan arbejdsleder rollen under særlige omstændigheder gives til en nærtstående eller en værge jf. § 95, stk. 3. Ankestyrelsens principafgørelse 161-12 om kontant tilskud til personlig hjælp – arbejdsleder - nærtstående – værge: Når borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser, kan kommunen i særlige tilfælde vælge at udbetale tilskuddet til en nærtstående person, som passer den pågældende. De særlige tilfælde kan være, hvor der er et hensyn at tage til, at familien kan fungere så normalt som muligt på trods af et stort behov for hjælp og pleje. I den situation er det ikke borgeren, der er tilskudsmodtager, men derimod den nærtstående. Det betyder, at det er den nærtstående som tilskudsmodtager – og ikke borgeren – der skal være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Den nærtstående person overtager funktionen som arbejdsleder for borgeren i forbindelse med bevilling af kontant tilskud til hjælp.