Delamotte Handicap

Forskellen på dit handicap når du er under 18 år eller over 18 år Hvorfor det er nemmere at være handicappet når man er under 18 år.

Når man ikke er myndig, følger læge og kommune dig på en nemmere måde.Og det gør det lettere når man f.eks søger og skal have noget igennem. Alt fra fysioterapeuter, ergoterapeuter osv. Forældrene kan søge på vegne af den handicappede

Der er brug for at søge om mange ting i den alder. Der er alle mulige hjælpemidler til bruger eller hjælp til en voksen. når du fylder 18 år, så forsvinder meget af den hjælp du har fået før du blev myndig.

Nu står du på egne ben.

(Jeg ved godt det lyder meget hårdt, men sådan hænger samfundet sammen)

Hos DelamotteHandicap ser vi dig ikke bare som et sagsnummer, men som en vigtig person, som vi er dedikerede til at hjælpe. Vi forstår selv, hvor besværligt det kan være at navigere i handicapområdet, da vi har haft lignende oplevelser. Derfor er vi altid opdaterede med de seneste nyheder og trends inden for handicapområdet i samfundet. Vi følger med i udviklingen og tilpasser vores service og rådgivning, så den altid er opdateret og relevant for vores kunder.Når du benytter vores service, får du den nyeste og mest opdaterede viden og rådgivning inden for handicapområdet. Vi holder os løbende ajour med ændringer i lovgivningen, nye behandlingsmetoder og andre relevante nyheder, så du altid kan få den bedste hjælp og støtte. Du tænker måske, om du ikke selv kan klare det? Og ja, det kan du godt, men DelamotteHandicap kan spare dig for meget tid og besvær. Vi er specialister, og når du har brug for information om et problem, går det hurtigt hos os. Vi ønsker at understrege, at der ikke findes dumme spørgsmål, og vi vil gøre alt for at løse og hjælpe dig med dit problem så hurtigt som muligt. Hvad kan DelamotteHandicap gøre for dig? Vi tilbyder vejledende rådgivning og lægger stor vægt på tilfredse kunder. Hvis vi ikke kan løse din sag direkte, har vi de nødvendige kontakter, netværk og baglandet i orden, til at henvise dig til den rette instans. Det vigtigste for os er, at dit problem bliver løst, og at du er tilfreds. Måske har du allerede henvendt dig til andre og ikke fået et brugbart svar. Her har vores firma stor erfaring med at finde de rigtige løsninger og kan hjælpe dig med at få den nødvendige hjælp. Hos DelamotteHandicap er vores mål at give dig den bedste service og rådgivning, så du kan få den hjælp og støtte, du har brug for, uanset hvilken udfordring du står overfor. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Vi er altid klar til at hjælpe dig på bedste vis. Du skal ikke holde dig tilbage, og jeg ser frem til at høre fra dig, så vi sammen kan forbedre din hverdag.

Ansættelses guide

Til samtale

Så er det borgers tur til at fortælle lidt om sig selv og de opgaver det måtte være i forbindelse med jobbet.

Typiske arbejdsopgaver:

-              Praktiske opgaver eks. indkøb, rengøring og tøjvask

-              Personlig pleje

-              Deltage i borgers aktiviteter

-              Kørsel

-              Andet

Hvis ansøgeren ikke har flere spørgsmål, kan samtalen afsluttes og ansøgeren informeres om, at han/hun vil blive kontaktet inden for den nærmeste fremtid mhp. videre forløb.

Guide til den gode ansættelsessamtale

1.          Byd velkommen. Tilbyd evt. en kop kaffe/the/vand

2.         Bed ansøger fortælle lidt om sig selv – hvad får han/hun tiden til at gå med i sin fritid og interesse/interesseret ovs.

3.          Spørg ind til ansøgers erfaringer som hjælper

4.         Spørg ansøger om hvorfor han/hun søger dette job

5.         Spørg ansøger hvad der gør ham/hende glad ved at gå på job

6.         Spørg  ansøger hvad der motiverer ham/hende på jobbet.

7.          Spørg ansøger hvad der demotiverer ham/hende på jobbet

8.         Spørg ansøger hvad der er hans/hendes stærkeste side, hvad kan ansøger bidrage med? 

9.         Spørg ansøger hvad der er hans/hendes største svaghed?

10.    Spørg ansøger hvad hans/hendes tidligere kollegaer ville sig  om dem

11.     Spørg ansøger om hvordan han/hun har det med, at arbejde alene i mange timer

12.    Bed ansøger om at fortælle, hvorfor du skal ansætte ham/hende

Her er alle regioner i danmark

Du klikker på region, så finder du din region og komune og meget mere.

Region Hovedstaden

Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Fredensborg, Frederiksbeg, Frederikssund, Furesø/Farum, Gentofte, Glostrup, Rødovre, Høje Taastrup, Rødovre, Ishøj, Hvidovre, Bomholms, Herlev, Tårnby, Rudersdal, Gladsax, Gentoften, Helsingør, Hillerød, København.

Region Sjælland

Greve, Roskilde, Rinsted, Sorø, Slagelse, Kalundborg, Højby – Odsherred, Køge, Faxe, Næstved, Vordingborg. Nykøbing Falser – Guldborgsund.

Region Syddanmark

Kerteminde, Nordfyns, Middelfart, Assens, Svendborg, Ringsted, Nyborg, Rudkøbing, Haderslev, Aabenraa, Sønderbor, Ribe –Esbjerg, Fredericia.

Region Nordjylland

Aalborg, Jammerbugt, Støvring, Aars, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Thisted, Morsø, Hobro

Før samtale

1.          Først skal du vide hvad du vil kigger efter?

2.         Hvad kan/vil jeg informere om?

a.         Hvem er jeg

b.         Hvad er mit handicap

c.          Hvad forventer jeg konkret af en assistent

d.         Hvad ønsker jeg mig ift. Relationen

Guide til den gode ansættelsessamtale

1.          Byd velkommen. Tilbyd  evt. en kop kaffe/the/vand

2.         Bed ansøger fortælle lidt om sig selv – hvad får han/hun tiden til at gå med i sin fritid, interesser, osv.

3.          Spørg ind til ansøgers erfaringer som hjælper

           4.         Spørg ansøger om hvorfor han/hun søger dette job

5.         Spørg ansøger hvad der gør ham/hende glad ved at gå på job

           6.         Spørg  ansøger hvad der motiverer ham/hende på jobbet.

7.          Spørg ansøger hvad der demotiverer ham/hende på jobbet

8.         Spørg ansøger hvad der er hans/hendes stærkeste side, Hvad kan ansøger bidrage med?

9.         Spørg ansøger hvad der er hans/hendes største svaghed?

10.    Spørg ansøger hvad hans/hendes tidligere kollegaer ville sig  om dem

11.     Spørg ansøger om hvordan han/hun har det med, at arbejde alene i mange timer

          12.    Bed ansøger om at fortælle, hvorfor du skal ansætte ham/hende

Så er det borgers tur til at fortælle lidt om sig selv og de opgaver det måtte være i forbindelse med jobbet.

Typiske arbejdsopgaver:

-              Praktiske opgaver eks. indkøb, rengøring og tøjvask

-              Personlig pleje

-              Deltage i borgers aktiviteter

-              Kørsel

-              Andet

Hvis ansøgeren ikke har flere spørgsmål, kan samtalen afsluttes og ansøgeren informeres om, at han/hun vil blive kontaktet inden for den nærmeste fremtid mhp. videre forløb.

Jaunar 2010 blev hjælperordningerne erstatter af BPA (Borgerstyret Personlig Assistanceordning) Ved at kalde den borgerstyret sætte der fokus på og præciseres borgerens medbestemmelse i ordningen i overensstemmelse med formålet i handicapkonventionen.Du skal, uanset din funktionsnedsættelse, som minimum kunne fungere som arbejdsleder for dine hjælpere for at få en BPA-ordning.Kan du ikke selv være arbejdsleder, kan arbejdsleder rollen under særlige omstændigheder gives til en nærtstående eller en værge jf. § 95, stk. 3. Ankestyrelsens principafgørelse 161-12 om kontant tilskud til personlig hjælp – arbejdsleder - nærtstående – værge: Når borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser, kan kommunen i særlige tilfælde vælge at udbetale tilskuddet til en nærtstående person, som passer den pågældende. De særlige tilfælde kan være, hvor der er et hensyn at tage til, at familien kan fungere så normalt som muligt på trods af et stort behov for hjælp og pleje. I den situation er det ikke borgeren, der er tilskudsmodtager, men derimod den nærtstående. Det betyder, at det er den nærtstående som tilskudsmodtager – og ikke borgeren – der skal være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Den nærtstående person overtager funktionen som arbejdsleder for borgeren i forbindelse med bevilling af kontant tilskud til hjælp.

Mennesker med et handicap erobrede selv deres frihed.

Århusordningen. Hjælpeordningen. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Kært barn har mange navne. Og kært er det barn, der kom til Verden i Århus midt i 1970erne, og som i årtier har gjort det muligt for mennesker med et handicap selv at planlægge og leve et liv med nogen lunde samme muligheder som andre mennesker. Mere uofficielt er ordningen også blevet kaldt handicappolitikkens kronjuvel.

Kort fortalt går den ud på, at man får stillet et beløb til rådighed, og så ansætter man selv sine hjælpere og styrer selv sin dagligdag. Man kan selv være arbejdsgiver, eller man kan overlade det formelle arbejdsgiveransvar til et firma, en forening eller en nærtstående. Så er man selv arbejdsleder. Århusordningen var det første navn til det kære barn. Den opstod nemlig i Århus Kommune. Helt fejlagtigt er det blevet opfattet som om det så også var Århus Kommune, der opfandt ordningen. Det var det nemlig ikke. Faktisk slet ikke. Men i øvrigt en fejltagelse, som Århus Kommune ikke har anstrengt sig nævneværdigt for at modsige.

I skal bo på plejehjem!

Det hele startede en dag, da en ung mand med et handicap ringede fra sin institution og fik fat på en ikke særlig venlig medarbejder i Socialforvaltningen. Den unge mand ville vide, hvor meget hjælp han kunne få, hvis han flyttede i egen bolig uden for institutionen.

- Du kan ikke få nogen hjælp, lød svaret. Sådan nogen som dig skal bo på plejehjem. Og så var den dialog forbi.

Den unge mand lod sig imidlertid ikke kue. Et halvt år senere ringede han igen og fortalte, at nu var han flyttet i egen bolig, så nu ville han gerne have hjælp til at klare dagligdagen med pleje, overvågning og ledsagelse.

- Du kan få pengene, og så vil vi ikke høre mere fra dig, lød svaret fra den fortsat ikke særlig venlige kommunale medarbejder. Meldingen var egentlig ment som en trussel, men blev modtaget som en gave. Sådan startede Århusordningen. Jeg var på det tidspunkt en meget ung medarbejder i Århus Kommune, og min opgave blev i første omgang at regne ud, hvor mange penge den unge mand så skulle have udbetalt til aflønning af hjælpere. Princippet skulle være, at han kunne få udbetalt samme beløb som prisen på en institutionsplads.

Friheden blev populær.

Historien om den unge mands nye liv spredte sig som ringe i vandet, og andre unge institutionsbeboere flyttede også lige pludselig til egen bolig rundt omkring i Århus. Så fik også de en pose penge hver måned. I løbet af halvandet år flyttede mere end 40 især unge mennesker fra institution til egen bolig. Og unge fra hele landet begyndte at flytte til Århus, for den nye ordning fandtes ikke andre steder. Der kom så mange til byen, at Århus Kommune den dag i dag har en markant overrepræsentation af borgere med en hjælpeordning. For manges vedkommende var det første gang i deres liv, de fik mulighed for at styre deres egen tilværelse, planlægge dagligdagen og handle spontant som andre mennesker. Århusordningen gjorde en forskel, der hed livskvalitet. Vi fik imidlertid et mindre teknisk problem, for der var ikke rigtig nogen lovhjemmel til den ordning, som den ikke særlig venlige medarbejder havde fremprovokeret. Bistandsloven indeholdt simpelt hen ikke en paragraf, der gjorde det muligt at udbetale pengene på den måde. Men vi fandt en noget overset paragraf, bistandslovens §56, der handlede om "hjælp til hushjælp". Den var egentlig kun beregnet til og blev kun brugt, når en vrissen gammel kone for Gud ved hvilken gang var røget uklar med sin hjemmehjælper. Så kunne kommunen vælge at udbetale pengene og lade hende finde sin hjemmehjælper selv. Problemet var kun, at forbruget på den konto eksploderede, og på et tidspunkt begyndte Århus Byråd at undre sig over, at der fandtes så mange vrisne gamle koner i byen.

Privatisering eller selvforvaltning?

Byrådsmedlemmerne var på ingen måde begejstrede. Ikke fordi de havde noget mod at hjælpe mennesker med et handicap, men fordi det der med at styre sit eget liv aldrig har været en blomst, der er groet i et socialdemokratisk rosenbed. Og så oven i købet overlade både liv og penge til mennesker med et handicap, der på institutionen end ikke havde haft ansvaret for selv at købe en rulle toiletpapir, som et socialdemokratisk byrådsmedlem sagde. Ja, de anede end ikke, hvor frikadeller kommer fra, tilføjede han. Bekymringen var lidt mindre blandt de borgerlige partier, som kunne få øje på noget privatisering i ordningen. Venstrefløjen kaldte det selvforvaltning, hvilket var meget vigtigt for venstrefløjen – dengang. Og under alle omstændigheder var løbet kørt. Byrådet havde kun den ene mulighed at tvinge et efterhånden stort antal mennesker med et handicap bort fra et selvstændigt liv – og tilbage til institutionen. Politikerne vurderede med rette, at dét var for sent, og så blev det ... som det nu blev. Fagforeningen derimod var helt oppe i det røde felt og affandt sig aldrig med dette nymodens tiltag, som de betragtede som rent anarki. I de efterfølgende år var fagforeningens væsentligste bidrag til Århusordningen at bekæmpe enhver forbedring for hjælperne for på den måde at gøre det så lidt attraktivt som muligt at arbejde som handicaphjælper. Og de fik den socialdemokratiske rådmands garanti for, at det aldrig måtte blive mere attraktivt at være handicaphjælper end at være hjemmehjælper. Helst lidt ringere. Det var i de år, vi sang med på Holst & Würgler-sangen om at "inderst inde ved vi godt, vi får ingen anden Verden, hvis vi ikke tager den selv". Det var sandt dengang. Og det er sandt nu. De unge mennesker fra Århus valgte at tage en bedre Verden, da chancen bød sig. Som så ofte før i Verdenshistorien byder den slags chancer sig ved et tilfælde. Og da politikerne fik øje på virkeligheden, var den kørt forbi dem. Men de unge mennesker handlede ikke uden risiko, for indtil de var blevet mange, var det faktisk en reel risiko, at de var blevet sendt tilbage til institutionen.

Magt og kreativitet er uforenelige størrelser.

Af en eller anden grund forestiller vi os, at en så perspektivrig ordning opstår efter et grundigt forarbejde, hvor en arbejdsgruppe har siddet og tænkt kreative tanker, som de så har skrevet ned i en stor rapport, som politikerne herefter har vedtaget. Men sådan var det altså slet ikke. Faktisk er det utænkeligt, at Århusordningen kunne opstå på den måde. Dens kreativitet og hele tankegang var så langt væk fra kommunal tankegang som overhovedet muligt. Den tager udgangspunkt i individets frihed og selvstændighed, med et minimum af kontrol og et minimum af regler.Sigende er det da også, at ved hver efterfølgende ændring er Århusordningen blevet mere indviklet og byrokratisk og med stadig mere kontrol af personer med et handicap. Ordningen blev landsdækkende i 1989 og fik navnet hjælpeordningen. Den fik sin egen paragraf i serviceloven i 1998, og i 2009 ændrede den navn til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Skiftende socialministre har gennem de seneste år rost hjælpeordningen som noget helt unikt, der skal bevares. Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at de mener det. I hvert fald er det indiskutabelt at hjælpeordningen har været en bragende succes og har sikret, at mennesker med et handicap har kunnet leve et liv på egne betingelser i snart 4 årtier. Men omvendt er jeg heller ikke i tvivl om, at den socialdemokratiske vanetænkning fortsat ligger lige under overfladen.

Ganske få måneder før Annette Vilhelmsen blev formand for sit parti nævnte hun pludselig på et møde i Folketingets Socialudvalg, helt umotiveret, uden at have drøftet det med nogen handicaporganisation, at kommunerne skal kunne overtage hjælpeordningerne.

Livskvalitet og frihed kan ikke gradbøjes.

Ikke blot betyder de kommunale nedskæringer, at hjælpeordningen er udsat for angreb i kommunerne, men selve ideen er tydeligvis heller ikke fredet. Det lyder besnærende, når vi møder det spørgsmål, om det da ikke er rimeligt, at mennesker med et handicap skal spare, når der også spares på så mange andre områder. Forskellen er bare, at lige nøjagtig hjælpeordningen ikke kun handler om et serviceniveau, der kan trækkes lidt ud og ind. Den er tværtimod selve grundlaget for nogle menneskers livskvalitet og frihed, som er to begreber, der ikke kan gradbøjes.

Derfor er det så vitalt at huske historien om hjælpeordningens opståen. Som så ofte før var det, da mennesker gik sammen i fælles handling, at Verden flyttede sig. Hjælpeordningen fik kun sine særlige kvaliteter, fordi mennesker med et handicap greb en chance, da de fik den. Læren heraf er nemlig, at når alt kommer til alt, så er der heller ikke nu andre end brugerne selv til at forsvare den. Risikoen ved at overlade initiativet til politikere og embedsmænd er ikke, at de afskaffer hjælpeordningen, men at den berøves sin sjæl.

Nu om dage kalder de den slags for "fremtidssikring"