DelamotteHandicap

Det Centrale Handicapråd efterlyser en national handicappolitisk handlingsplan og en stærkere tværministeriel koordinering. Det er en forståelig ambition. Men hos DelamotteHandicap mener vi, at debatten risikerer at fokusere på endnu en plan, endnu en koordinering og endnu en politisk konstruktion, mens det grundlæggende problem bliver stående: Handicapområdet er fortsat præget af manglende sammenhæng, uklart ansvar og et system, hvor mennesker med handicap alt for ofte selv skal samle trådene.

Af DelamotteHandicap

Det Centrale Handicapråd skriver i et debatindlæg, at den kommende regering bør gøre sektoransvaret konkret, fordi mennesker med handicap ikke lever deres liv i ministerielle ressortområder, men lever hele liv. Det er en vigtig pointe, og hos DelamotteHandicap er vi helt enige i selve udgangspunktet. Et menneske med handicap lever naturligvis ikke sit liv opdelt mellem Socialministeriet, Transportministeriet, Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Et menneske lever ét liv, hvor bolig, transport, uddannelse, arbejde, sundhed, hjælpemidler, personlig støtte, fritid og sociale relationer hænger sammen. Men netop derfor mener vi også, at man er nødt til at stille et mere grundlæggende spørgsmål til den løsning, som Det Centrale Handicapråd peger på.

Er endnu en national handlingsplan og mere tværministeriel koordinering virkelig det, der skal til for at løse handicapområdets grundlæggende problemer?

• Hos DelamotteHandicap er vores svar: ikke alene.
• For Danmark mangler ikke nødvendigvis flere planer.
• Danmark mangler, at de politiske beslutninger, vi allerede har, bliver omsat til virkelighed.
• Vi mangler, at nogen tager ansvar, når systemerne ikke hænger sammen.
• Og vi mangler, at mennesker med handicap bliver mødt som mennesker – ikke som en række forskellige sager, der hver især hører hjemme i deres egen forvaltning.

Sektoransvaret er ikke problemet – problemet er, når ansvaret stopper ved sektorgrænsen

Det Centrale Handicapråd har ret i, at sektoransvarsprincippet er vigtigt. Den sektor, der har ansvaret for et område, skal også tage ansvar for, at mennesker med handicap kan få adgang til området på lige vilkår. Det burde være en selvfølge. Men problemet opstår, når sektoransvaret bliver fortolket så snævert, at hver myndighed først og fremmest ser på sit eget område.For hvad sker der så med det menneske, der bevæger sig mellem områderne? Det er netop dér, mange mennesker med handicap oplever problemerne. En kommune kan have ansvar for én indsats. En anden myndighed har ansvar for noget andet. Sundhedsvæsenet har sit ansvar. Uddannelsessystemet har sit. Beskæftigelsessystemet har sit. Transportområdet har sit. Alle kan i princippet gøre det, de er sat til. Men hvis ingen tager ansvar for, hvordan det hele fungerer sammen, bliver det borgeren, der står tilbage. Det er efter vores opfattelse den centrale politiske udfordring. Vi skal ikke bare spørge, om hver sektor lever op til sit ansvar. Vi skal spørge:

Hvem har ansvaret, når sektorernes samlede indsats ikke fungerer for mennesket?

Det spørgsmål mangler efter vores mening et langt tydeligere politisk svar.

Det er ikke borgerens opgave at samle trådene

Det Centrale Handicapråd skriver, at når sektorerne ikke hænger sammen, er det ofte borgeren og de pårørende, der ender med at bære ansvaret for sammenhængen. Her rammer rådet efter vores mening noget meget centralt. Men hos DelamotteHandicap mener vi, at man skal tage konsekvensen af den erkendelse. Hvis vi allerede ved, at borgeren ender med ansvaret for at samle trådene, skal vores første spørgsmål ikke være, hvordan vi kan lave endnu en plan.

Vi bør spørge:

Hvorfor accepterer vi overhovedet, at borgeren får den opgave? Et menneske med handicap skal ikke bruge sin energi på at være koordinator mellem offentlige myndigheder.

1. Man skal ikke selv være den, der finder ud af, hvem der har ansvaret.
2. Man skal ikke konstant forklare sin situation igen.
3. Man skal ikke være ekspert i alle de forskellige regler, som gælder på tværs af systemet.

Og pårørende skal ikke være nødt til at fungere som uofficielle sagsbehandlere, koordinatorer og juridiske rådgivere for at få familien til at hænge sammen.

Det er systemets ansvar at skabe sammenhæng.

Vi bliver nødt til at rydde op før vi bygger mere ovenpå

Det er her, DelamotteHandicap adskiller sig fra den tilgang, der præsenteres i debatindlægget. Vi er ikke imod en national handlingsplan. Vi er heller ikke imod tværministerielt samarbejde. Men vi er bekymrede for, hvis svaret på et meget komplekst problem endnu en gang bliver at lave en ny overordnet plan. For en plan løser ikke nødvendigvis et strukturelt problem. Hvis ansvaret fortsat er uklart, hjælper det ikke nødvendigvis at beskrive ansvaret endnu en gang. Hvis reglerne fortsat er komplicerede, bliver de ikke nødvendigvis enklere af at komme med i en handlingsplan. Hvis kommunal praksis fortsat er forskellig, forsvinder forskellene ikke automatisk, fordi en ministeriel arbejdsgruppe følger op. Og hvis mennesker med handicap fortsat skal kæmpe sig gennem systemet, bliver deres hverdag ikke bedre af, at der findes endnu et dokument med gode intentioner.

Først skal vi rydde op.

Derefter kan vi tale om, hvordan vi bygger videre.

Vi har allerede haft mange politiske ambitioner

Det er også nødvendigt at være ærlig om den politiske historik. Handicapområdet har i mange år været genstand for politiske ambitioner.

1. Der er blevet lavet strategier.
2. Der er blevet lavet handlingsplaner.
3. Der er blevet lavet anbefalinger.
4. Der er blevet etableret udvalg.
5. Der er blevet oprettet samarbejder.
6. Der er blevet talt om koordinering.
7. Der er blevet talt om lighed.
8. Der er blevet talt om rettigheder.
9. Og Danmark har tilsluttet sig FN's Handicapkonvention.

Alligevel står vi stadig med mennesker med handicap, som oplever, at deres rettigheder på papiret ikke nødvendigvis bliver til reelle muligheder i hverdagen. Det bør få alarmklokkerne til at ringe. For på et tidspunkt bliver vi nødt til at stoppe med kun at diskutere, hvad den næste plan skal indeholde, og begynde at diskutere, hvorfor de tidligere politiske ambitioner ikke har været tilstrækkelige. Det er et langt mere ubehageligt spørgsmål. Men det er også det spørgsmål, der kan bringe os videre. FN's Handicapkonvention må ikke blive et dokument, vi er stolte af – men ikke følger Det Centrale Handicapråd peger med rette på FN's Handicapkonvention. Men konventionen må ikke kun bruges som politisk reference. Den skal kunne mærkes. For mennesker med handicap er det ikke nok, at Danmark har tilsluttet sig internationale principper om lige muligheder og menneskerettigheder. Det afgørende er, om man rent faktisk kan leve et liv med mulighed for deltagelse, selvbestemmelse og lige adgang til samfundet. Det er her, forskellen mellem rettigheder på papiret og rettigheder i praksis bliver tydelig.

1. Hvis en person formelt har ret til uddannelse, men ikke kan få den nødvendige støtte til at gennemføre den, er der et problem.
2. Hvis en person formelt har adgang til arbejdsmarkedet, men systemet ikke kan få støtteordningerne til at fungere, er der et problem.
3. Hvis en person formelt har ret til at deltage i samfundet, men møder utilgængelig transport, utilgængelige bygninger eller manglende viden, er der et problem.

Rettigheder bliver først reelle, når de kan bruges i virkeligheden.

Vi skal passe på, at koordinering ikke bliver en sovepude

Derfor er vi også bekymrede for formuleringen om, at den tværministerielle koordinering skal være motoren i arbejdet. Koordinering kan være vigtig. Men koordinering må ikke blive en sovepude. For der er stor forskel på at koordinere forskellige myndigheder og på at tage politisk ansvar for resultatet. Hvis fem ministerier sidder rundt om et bord og alle fortæller, hvad de hver især gør, er det ikke nødvendigvis det samme som, at der er skabt sammenhæng. Sammenhæng opstår først, når det samlede resultat bliver bedre for det menneske, der møder systemet.

Det er resultatet for borgeren, der bør være målestokken.

• Ikke hvor mange møder der er holdt.
• Ikke hvor mange ministerier der har deltaget.
• Ikke hvor mange sider handlingsplanen fylder.
• Og ikke hvor mange gange ordet "sammenhæng" står i et politisk dokument.

Vi har brug for et tydeligt ansvar, når noget går galt

Derfor mener vi, at en fremtidig handicappolitisk indsats skal indeholde noget, der ofte mangler:

Et tydeligt ansvar, når målene ikke bliver nået.

• Hvis en national målsætning ikke bliver gennemført, hvem følger så op?
• Hvis mennesker med handicap fortsat oplever forskelsbehandling, hvem skal forklare hvorfor?
• Hvis sektorerne ikke samarbejder, hvem tager så ansvaret?
• Hvis en borger falder mellem to myndigheder, hvem samler så borgeren op?
• Hvis en kommune fortolker reglerne på en måde, der skaber store problemer for mennesker med handicap, hvem reagerer så?
• Det er spørgsmål, som ikke kan besvares med, at "alle har et ansvar".

For fælles ansvar uden tydeligt ejerskab kan meget let ende med, at ingen reelt står til ansvar.

Handicapområdet skal ikke være afhængigt af, hvilken kommune man bor i

Et andet område, der efter vores mening kræver langt mere politisk opmærksomhed, er de forskelle, mennesker med handicap oplever rundt omkring i landet. Hvis ens muligheder i praksis afhænger markant af postnummer, har vi et lighedsproblem. Selvfølgelig kan kommuner være forskellige. Men der bør være en grænse for, hvor meget et menneskes muligheder for et selvstændigt liv skal afhænge af, hvor i Danmark man bor. Den nationale politik må derfor også sikre, at rettigheder og muligheder ikke kun eksisterer på papiret.

Lige rettigheder må også give mere lige muligheder i praksis.- Mennesker med handicap skal være med – ikke bare høres

Det Centrale Handicapråd peger også på behovet for, at relevante aktører på handicapområdet bliver en del af det tværministerielle arbejde. Det er vigtigt. Men her mener vi også, at ambitionerne skal være højere. Mennesker med handicap skal ikke kun inviteres ind, når en plan skal kommenteres.

1. De skal være med, når problemerne identificeres.
2. De skal være med, når løsningerne udvikles.
3. De skal være med, når beslutningerne træffes.

Og de skal være med, når der følges op. For der er stor forskel på at blive hørt og på faktisk at have indflydelse.

Intet om os uden os 

skal ikke være en flot formulering.Det skal være en arbejdsmetode.

Det politiske spørgsmål er derfor større end en handlingsplan

Hos DelamotteHandicap mener vi, at debatten bør flyttes.

Spørgsmålet er ikke kun, om Danmark har brug for en ny national handlingsplan?

Spørgsmålet er Har vi politisk mod til at ændre de strukturer, der gør en ny handlingsplan nødvendig?

Det er den diskussion, vi gerne vil have. For hvis vi fortsætter med at lægge nye planer oven på gamle problemer, risikerer vi at ende med et handicapområde, der på papiret bliver mere og mere velbeskrevet, mens hverdagen for mennesker med handicap ikke nødvendigvis bliver tilsvarende bedre. Det er ikke godt nok.

Vi skal ikke bare samle trådene – vi skal forhindre, at de bliver spredt

Titlen på Det Centrale Handicapråds debatindlæg siger, at når alle har ansvar, skal nogen samle trådene. Hos DelamotteHandicap vil vi gerne vende den formulering på hovedet:

Hvorfor skal vi bruge så mange kræfter på at samle trådene, hvis vi politisk kan organisere området, så trådene ikke bliver spredt i første omgang?

Det er måske det vigtigste spørgsmål i hele debatten. For mennesker med handicap har ikke brug for et system, hvor de hele tiden skal vente på, at nogen samler trådene.

1. De har brug for et system, hvor sammenhæng er indbygget fra begyndelsen.
2. De har brug for myndigheder, der samarbejder.
3. De har brug for klare regler.
4. De har brug for ensartethed og retssikkerhed.
5. De har brug for faglighed.
6. De har brug for tilgængelighed.
7. Og de har brug for politikere, der tager ansvar, når systemet ikke fungerer.

DelamotteHandicap: Nu må vi turde tage den svære diskussion

Vi er derfor enige med Det Centrale Handicapråd i, at sektoransvaret skal tages alvorligt, og at mennesker med handicap skal have lige muligheder på tværs af samfundets forskellige områder. Men vi mener, at løsningen skal være større end endnu en plan.

• Der skal ryddes op i handicapområdet.
• Der skal skabes tydeligere ansvar.
• Der skal være bedre sammenhæng mellem myndigheder.
• Der skal være en stærkere retssikkerhed.
• Der skal være langt større fokus på, hvordan systemet faktisk opleves af mennesker med handicap.

Og ikke mindst skal der være et politisk ansvar for helheden. For vi kan ikke blive ved med at sende mennesker med handicap ind i et system, der er opdelt efter ministerier, forvaltninger og sektorer, og derefter forvente, at de selv kan få det hele til at hænge sammen.

Det er ikke borgerens opgave at samle trådene.

Det er politikernes opgave at sikre, at trådene hænger sammen. Og hvis vi virkelig mener, at mennesker med handicap skal have lige muligheder, så skal vi også være villige til at se kritisk på det system, vi har bygget.

• Ikke kun reparere på det.
• Ikke kun koordinere det.
• Ikke kun skrive endnu en handlingsplan.

Men rydde op, hvor det er nødvendigt.

For mennesker med handicap lever ét liv. Det gør de uanset, hvilket ministerium der har ansvaret.

Derfor skal politikken også tage ansvar for hele livet – ikke kun for den enkelte sektor.

DelamotteHandicap
Handicap-Konsulenten
Vi styrker mødet mellem mennesker

Lior Waniewitz  

Underdirektør

mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tlf 50739020

De seneste tal fra Danske Handicaporganisationer (DH) viser en bekymrende udvikling. I første halvdel af 2026 er 199 handicapparkeringskort blevet meldt stjålet. Udviklingen fortsætter dermed en stigende tendens fra de seneste år, hvor 357 kort blev meldt stjålet i 2024 og 413 i 2025.

Et handicapparkeringskort er en nødvendighed – ikke et privilegium

For mange mennesker med handicap er et handicapparkeringskort langt mere end et parkeringskort. Det er en vigtig forudsætning for at kunne få hverdagen til at fungere og deltage aktivt i samfundet – eksempelvis i forbindelse med arbejde, uddannelse, lægebesøg, indkøb og sociale aktiviteter.

Når et handicapparkeringskort bliver stjålet, mister borgeren ikke blot et dokument. Personen mister midlertidigt en vigtig mulighed for at kunne færdes selvstændigt og komme tæt på de steder, hvor der er behov for adgang.

DelamotteHandicap: “Det kommer desværre ikke bag på os”

Hos DelamotteHandicap ser vi med stor bekymring på udviklingen med tyveri og misbrug af handicapparkeringskort.

“Det kommer desværre ikke bag på os. Handicapparkeringskort bliver fortsat stjålet og misbrugt, og konsekvenserne rammer mennesker, som er afhængige af ordningen i deres hverdag. Et handicapparkeringskort er ikke et privilegium – det er en nødvendig kompensation, der giver mennesker med betydelige mobilitetsudfordringer mulighed for at leve et mere selvstændigt liv og deltage på lige fod med andre.”

Der er behov for en stærkere indsats mod både tyveri, ulovligt salg og misbrug af handicapparkeringskort. Når kortene havner i de forkerte hænder, underminerer det en ordning, som er skabt for at hjælpe mennesker med reelle behov.

Behov for en retfærdig og målrettet ordning

Hos DelamotteHandicap mener vi samtidig, at der bør være fokus på, at handicapparkeringsordningen fortsat målrettes de borgere, som har et dokumenteret og væsentligt behov.

Formålet med handicapparkeringskortet er at kompensere mennesker, som har betydelige udfordringer med mobilitet og gangfunktion. Derfor bør kriterierne for udstedelse løbende vurderes, så ordningen bevarer sin troværdighed og sikrer hjælp til dem, der har størst behov.

Samtidig er det vigtigt, at mennesker med forskellige former for handicap får den rette støtte. Hvis nogle borgere har behov, som ikke passer ind i den nuværende parkeringsordning, bør der være dialog om andre løsninger, så alle får den nødvendige hjælp – uden at formålet med handicapparkeringskortet udvandes.

Respekt for handicapparkeringsordningen

Handicapparkeringsordningen er etableret for at sikre, at mennesker med handicap kan færdes mere ligeværdigt i samfundet. Misbrug og tyveri skaber unødige barrierer for de mennesker, som ordningen faktisk er lavet til.

Derfor opfordrer DelamotteHandicap til:

• Øget kontrol med handicapparkeringskort.

• En målrettet indsats mod tyveri og ulovligt videresalg.

• En løbende vurdering af ordningens kriterier, så den fortsat er retfærdig og målrettet.

• Større respekt for handicapparkeringspladser og de borgere, der er afhængige af dem.

En troværdig og velfungerende handicapparkeringsordning er til gavn for både mennesker med handicap og samfundet som helhed.

Sammen kan vi beskytte en ordning, som hver dag gør en afgørende forskel for tusindvis af mennesker.

– DelamotteHandicap. Vi vil foreslå, at denne version bruges som nyhed på hjemmesiden, fordi den både viser DelamotteHandicaps holdning og samtidig fremstår saglig over for alle grupper af mennesker med handicap.

Her kan i læse artikle fra Ekstra Bladet Her 

Virkelighedsnære TV-sketches fra DelamotteHandicap – der skaber forståelse og bedre kommunikation 

Hos DelamotteHandicap producerer vi virkelighedsnære TV-sketches, der sætter fokus på kommunikationen mellem medarbejdere og mennesker med handicap. 

Hvordan reagerer medarbejdere, når en kunde sidder i kørestol og er ledsaget af en personlig assistent? Hvem bliver der talt til? Hvordan opleves mødet af kunden? Og hvordan kan små ændringer i kommunikationen skabe en bedre oplevelse for alle? 

Det er netop de situationer, vores TV-sketches undersøger. 

Vi kommer ud til virksomheder og organisationer og optager autentiske sketches i jeres egne omgivelser. Det kan være i butikker, receptioner, kundeservice, restauranter eller andre steder, hvor medarbejdere dagligt møder kunder og borgere. 

Når virkeligheden bliver til TV 

I sketchene medvirker en kørestolsbruger, en personlig assistent og jeres medarbejdere. Sammen skaber vi realistiske situationer fra hverdagen, hvor vi viser, hvordan kommunikationen kan udvikle sig – både når den fungerer godt, og når der opstår misforståelser. 

Formålet er ikke at finde fejl hos medarbejderne, men at gøre de usynlige udfordringer synlige og skabe en bedre forståelse for, hvordan mennesker med handicap oplever mødet med omverdenen. 

Mange misforståelser opstår ikke på grund af manglende respekt eller dårlige intentioner. Ofte handler det om usikkerhed eller manglende erfaring med, hvordan man bedst kommunikerer og skaber en ligeværdig dialog. 

Små handlinger kan gøre en stor forskel 

Et eksempel, som vi sætter fokus på, er situationen, hvor en medarbejder kommer til at tale til den personlige assistent i stedet for personen i kørestolen. 

Det sker ofte helt ubevidst, fordi assistenten står i samme øjenhøjde som medarbejderen, mens personen i kørestolen sidder lavere. Men selvom assistenten hjælper med praktiske opgaver, er det personen i kørestolen, der er kunden og den primære samtalepartner. 

Gennem TV-sketchene viser vi, hvordan små ændringer kan skabe en mere respektfuld og inkluderende kommunikation: 

• Tal direkte til personen med handicap. 
• Se personen som kunden – ikke hjælperen. 
• Brug et naturligt sprog og en almindelig samtale. 
• Mød mennesker med handicap på samme måde som alle andre kunder. 

En kørestolsbruger ønsker ikke en særlig behandling – men at blive mødt ligeværdigt. 

Skabt sammen med jeres virksomhed 

Hos DelamotteHandicap tror vi på, at den bedste læring sker gennem genkendelige situationer. 

Derfor udvikler vi ikke bare en standardfilm. Vi samarbejder med jer om at finde de situationer, der giver mening i netop jeres hverdag. 

Har jeres medarbejdere oplevet usikkerhed i mødet med kunder med handicap? Eller er der en bestemt situation i jeres kundekontakt, som I gerne vil sætte fokus på? 

Så kommer vi ud til jer og udvikler en TV-sketch baseret på jeres egne erfaringer. 

Fra TV-sketch til læring 

TV-sketchene kan bruges som en del af en workshop, hvor medarbejderne sammen ser situationerne, reflekterer over kommunikationen og arbejder med løsninger. 

Vi undersøger blandt andet: 

• Hvad gik galt i kommunikationen? 
• Hvor opstod misforståelsen? 
• Hvordan kunne situationen være håndteret anderledes? 
• Hvordan skaber vi en bedre oplevelse for alle kunder? 

Vores TV-sketches handler om at skabe broer mellem mennesker med og uden handicap. Med virkelighedsnære eksempler giver vi medarbejdere konkrete redskaber til at skabe en mere inkluderende, professionel og tryg kundedialog. 

Har I en situation, der kan blive til en TV-sketch? 

Hvis jeres virksomhed har kontakt med kunder, borgere eller gæster, og I ønsker at styrke kommunikationen, så kontakt DelamotteHandicap for at høre mere om mulighederne. 

Sammen kan vi skabe en TV-sketch, der ikke bare viser en situation – men som skaber forståelse, refleksion og varig læring. 

Denne version er mere som en professionel produktside på DelamotteHandicaps hjemmeside, hvor TV-sketchene er hovedproduktet, og workshoppen er det, der skaber læringen bagefter. 

Dette kursus er udviklet til organisationer og Virksomheder, der ønsker at styrke kompetencerne inden for kommunikation og inklusion i mødet med mennesker med handicap. kurset giver konkrete værktøjer og en praktisk tilgang som nemt kan integreres i jers hverdagen.

Dette kursus er udviklet til organisationer og Virksomheder, der ønsker at styrke kompetencerne inden for kommunikation og inklusion i mødet med mennesker med handicap. kurset giver konkrete værktøjer og en praktisk tilgang som nemt kan integreres i jers hverdagen.

Skab bedre relationer gennem ægte dialog

Et første skridt mod styrket faglig dialog

Hos DelamotteHandicap tager vi udgangspunkt i, at varig forandring i praksis kræver refleksion, faglighed og ligeværdig dialog.

Vores kursusforløb understøtter organisationers arbejde med inklusion, samarbejde og professionel kommunikation i mødet med borgere og kolleger med handicap.

Fleksible kursusforløb med effekt i praksis

DelamotteHandicap tilbyder strukturerede og målrettede kursusforløb, der bidrager til øget faglig tryghed, forståelse og handlekompetence hos medarbejdere.

Forløbene er udviklet med fokus på hverdagsnære situationer, hvor kommunikation, værdier og forforståelse spiller en afgørende rolle. Deltagerne opnår konkrete redskaber, der kan omsættes direkte i praksis og understøtte en mere professionel og respektfuld tilgang i arbejdet.

Kurserne er modulopbyggede, hvilket giver mulighed for at tilpasse omfang og niveau – fra introducerende forløb til sammenhængende kompetenceudvikling over flere moduler.

Dialog og tilpasning

Vi indleder altid med en uforpligtende dialog, hvor vi afdækker jeres behov, målgruppe og organisatoriske rammer.

Book et uforpligtende møde, og få en faglig vurdering af, hvordan et kursusforløb kan understøtte jeres opgaver og mål.

Praktisk information

Holdstørrelse – maks. 16 deltagere
Små hold sikrer høj faglig kvalitet, aktiv deltagelse og rum til refleksion.
Ved større medarbejdergrupper tilrettelægger vi parallelle eller sammenhængende forløb.

Økonomi
Alle kursusforløb sammensættes individuelt og tilpasses jeres organisation.
Kontakt os for en uforpligtende dialog og et konkret tilbud.

Klar til næste skridt?

DelamotteHandicap understøtter offentlige organisationer i arbejdet med at styrke professionel kommunikation, reducere usikkerhed og skabe bedre forudsætninger for ligeværdige møder i praksis.

Velkommen til vores Webinar.
Sammen skaber vi grundlag for stærkere relationer og en mere inkluderende hverdag.

Kontakt os for en uforpligtende samtale
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Telefon: +45 50 73 90 30

Kommunikation, fordomme og praksis i mødet mellem mennesker

Hos DelamotteHandicap arbejder vi for at skabe stærkere og mere ligeværdige møder mellem mennesker med handicap og det omkringliggende samfund. Mange mennesker ønsker at møde personer med handicap respektfuldt og inkluderende – men mangler ofte viden, erfaring eller tryghed i kommunikationen. Det kan føre til usikkerhed, berøringsangst, misforståelser og situationer, hvor mennesker bliver mødt med lave forventninger eller stereotype forestillinger. Vores kursus sætter fokus på, hvordan handicap ikke kun handler om en funktionsnedsættelse, men om mødet mellem mennesket og omgivelserne. Et handicap opstår ofte i samspillet med samfundets barrierer, kommunikation og måde at forstå forskellighed på. Kurset kombinerer teori, dialog, øvelser, sketches, refleksion og konkrete hverdagssituationer for at give deltagerne en større forståelse for de mange forskellige former for handicap og kognitive forskelligheder, der findes.

Vi arbejder blandt andet med:

• Fordomme og berøringsangst
• Kommunikation og misforståelser
• Tempo og tålmodighed i dialogen
• “Dem og os”-tankegangen
• Individuelle behov frem for stereotype antagelser
• Hvordan man møder mennesker respektfuldt og ligeværdigt

Deltagerne får mulighed for at arbejde med realistiske cases fra hverdagen, blandt andet fra supermarkeder, restauranter, kundeservice og offentlige institutioner. Gennem refleksion og gruppearbejde bliver deltagerne udfordret på egne forestillinger og lærer at skabe bedre dialog i praksis.

Kurset henvender sig til:

• Virksomheder
• Kommuner
• Skoler og uddannelsesinstitutioner
• Kundeservice og frontpersonale
• Organisationer og foreninger

Formålet med kurset

Formålet er at skabe større forståelse, mere tryg kommunikation og et mere inkluderende samfund, hvor mennesker mødes som individer frem for fordomme.

Vi tror på, at mennesker ikke nødvendigvis skal behandles ens – men retfærdigt og ligeværdigt.

Undervisningsform

Kurset kan afholdes som:

• Temadag
• Workshop
• 2-dages kursusforløb
• Oplæg med dialog
• Skræddersyet undervisning til arbejdspladser og institutioner